Kritiserede lægers forsvar blev udeladt

Alle synes det er godt med kritisk journalistik. Og at det skal gøres fair er også nemt at få opbakning til. Men hvor går grænsen? Hvis redaktionen mener en sag er oplagt og at den kritiske vinkel er meget veldokumenteret, skal man så alligevel medtage de kritiseredes forsvar?

Ja, det skal man som udgangspunkt. Det giver ikke de kritiserede ret til at få lange forsvarstaler med, men DR's Programetik formulerer det meget godt:
"Den mulighed, som en angreben part får for at svare på kritik, skal stå i et rimeligt forhold til den styrke, som kritikken fremføres med."

Men hvad så hvis den kritiserede siger noget, der er oplagt forkert? Her kan man i nogle tilfælde udelade visse udsagn, fordi de helt oplag er forkerte eller irrelevante. Jorden er rund. Og en sort væg er sort. Men som programetikken fastslår:
"DR skal altid loyalt redegøre for de involverede parters synspunkter og må ikke fortie relevante argumenter og oplysninger."

Men hvornår er en oplysning så relevant? En sag om kræftundersøgelser fra 21 Søndag illustrerer problemstillingen meget godt. I et længere indslag den 14. november 2010 blev det påvist, at både Sundhedsstyrelsen og fremtrædende overlæger i brystkirurgi var meget kritiske overfor private speciallægers screening for brystkræft ved hjælp af ultralyd. Undersøgelsen med ultralyd bør ikke stå alene, var et af hovedargumenterne - og udsendelsen belyste grundigt, hvorfor det kan være farligt alene at forlade sig på ultralyd som screeningsmetode. Fremstillingen i 21 Søndag var baseret på en seriøs research og var i hovedsagen et godt og forsvarligt indslag om et væsentligt emne.

Det etiske problem i indslaget ligger i detaljerne. I historien i 21 Søndag præsenteres seerne for en række patienter som interviewes om egne erfaringer. Disse patienthistorier underbygger kritikken af de speciallæger, der alene laver kræftscreening ved hjælp af ultralyd.

Tre speciallæger omtales i indslaget. De har alle klaget til DR - men desværre først et par måneder efter indslaget blev sendt. DR har afvist deres kritik, men to af sagerne har jeg taget op, fordi der er tvivl om den måde, som et par af patienthistorierne er beskrevet på.

 I indslaget medvirker patienten Gitte, som er blevet screenet for brystkræft af speciallæge Suzan Lenz - uden at der er opdaget noget mistænkeligt. Syv måneder efter får hun alligevel konstateret brystkræft med metastaser, der har bredt sig til det meste af kroppen. Suzan Lenz interviewes i udsendelsen kort herom og citeres for, at hun beklager, at hun har overset noget.
Interviewet er imidlertid klippet meget hårdt. Seerne får således ikke at vide, at Suzan Lenz mener, at Gittes tidligere kræftsygdom er væsentlig for forståelse af forløbet samt at Suzan Lenz ikke selv erkender nogen fejl.

Som begrundelse for at udelade disse kommentarer fra Lenz, henviser redaktionen til, at lægerne på Herlev Sygehus ved hjælp af en biopsi mener at kunne fastslå, at det er den nye brystkræft, der har ført til de omfattende metastaser. Men problemet er, at der rettes en så hård kritik mod Suzan Lenz, at det er uholdbart at udelade hendes egen forklaring. I forbindelse med en så stærk og personlig kritik som den, der fremlægges i udsendelsen, skal der være et særligt omhyggeligt fokus på fairness og mulighed for at svare på kritikken. Derfor synes jeg man burde have medtaget en større del af det interview, man rent faktisk lavede med Suzan Lenz.

DR har accepteret min kritik - og derfor beklaget den omtalte udeladelse overfor Suzan Lenz og omtalt den på bl.a. DR Nyheders "Fejl og fakta"-side. Den omtalte sekvens fra udsendelsen må ikke bruges i fremtidige DR-udsendelser uden at ovennævnte oplysning om patient-forløbet klart fremgår. Når konklusionen ikke oplæses i 21 Søndag skyldes det, at Suzan Lenz først klagede til DR et par måneder efter udsendelsen.

For en anden af speciallægerne - Jan Fogh - handler uenigheden om patienten Marianne. Hun er blevet screenet for brystkræft ved hjælp af ultralyd på Jan Foghs klinik. Efterfølgende viser det sig, at hun har forstadier til kræft, hvorfor lægerne på Herlev Sygehus anbefaler at hun får det ene bryst fjernet.
Jan Fogh afviste desværre at medvirke i udsendelsen - men det ændrer selvfølgelig ikke på redaktionens pligt til at lave en fair fremstilling.
Der rettes en alvorlig kritik mod Jan Fogh i sagen om patienten Marianne - og set i netop det lys er redaktionens gengivelse af historien problematisk på et punkt. I udsendelsen siges det, at Fogh - tre måneder før Marianne får fjernet sit ene bryst - forsikrer hende om, at hun intet fejler og at intet er suspekt. Det burde imidlertid på dette punkt være fremgået af udsendelsen, at Jan Fogh efter den seneste undersøgelse af patienten anbefaler yderligere undersøgelse. Jan Fogh skriver således i journalen: "Foreslår resektion hos praktiserende spec. læge i kirurgi efter henvisning fra egen læge".
Redaktionens begrundelser for at udelade denne del af Jan Foghs egen forklaring er, at en sådan form for henvisning er i strid med gældende retningslinjer. Men det er efter min mening ikke en tilstrækkelig begrundelse for at udelade en oplysning om henvisningen til yderligere undersøgelser. I forbindelse med en så stærk og personlig kritik som den der fremlægges i udsendelsen, skal der være et særligt omhyggeligt fokus på fairness. Derfor burde oplysningen være taget med.

Også denne konklusion har DR accepteret og derfor beklaget den omtalte udeladelse overfor Jan Fogh og omtalt den bl.a. på DR Nyheders ""Fejl og fakta"-side. Den omtalte sekvens fra udsendelsen må ikke bruges i fremtidige DR-udsendelser uden at ovennævnte oplysning om patient-forløbet klart fremgår. Når det ikke indstilles, at konklusionen oplæses i 21 Søndag, skyldes det også i dette tilfælde, at Jan Fogh først klagede til DR 10 uger efter udsendelsen.

De samlede indstillinger og hele sagsforløbet kan ses her (Lenz) og her (Fogh). Der er mange flere detaljer i hele forløbet - herunder den meget beklagelige kendsgerning at DR Nyheder var alt, alt for længe om at svare på Jan Foghs første klage. En tredje læge klagede også til DR og blev afvist. Hans sag har jeg ikke behandlet, da der ikke var tvivl om beskrivelsen af hans patienter.

Det centrale i forløbet er, at det kræver særlige hensyn til fairness, når man laver så hårdtslående indslag som det med de uforsvarlige ultralyds-screeninger. Når mennesker kritiseres så hårdt, skal der tages et særligt hensyn til, at deres relevante forsvar også refereres. Og kan nogle af deres argumenter så modbevises, så må og bør redaktionen gøre det i udsendelsen.

Jacob Mollerup