Det er ikke bare mediernes skyld

Medierne beskyldes igen og igen for at ødelægge den politiske kultur. Men den seneste valgkamp viste, at problemet stikker dybere.

Politikerne er ofte vrede på medierne. Under valgkampen spurgte Politiken 113 medlemmer af det afgående folketing. Et stort flertal af dem mente, at den politiske kultur er i forfald - og at medierne har en stor del af skylden.

"Dansk politik hærges i stigende grad af overfladiskhed, useriøsitet, spin, meningsmålinger, snagen i privatlivet, politiske kommentatorer og alt for stor magt til medierne,"  lød deres synspunkter i avisens sammenfatning den 10. september.

Det er ikke svært at finde iagttagere, som helt på tværs af partiskel vil erklære sig enige - også med afsæt i tv-dækningen af den seneste valgkamp. Ligeså let er det at finde journalister og redaktører, som synes valgkampdækningen har været bedre end nogensinde.

Tag bare DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup:
"Undervejs i valgkampen er det lykkedes for DR at have et stærkt og vedholdende fokus på de substantielle og svære spørgsmål. Samtidig har vi haft seerne med hele vejen - for eksempel på valgaftenen, i vores faste valgmagasiner og ved partilederrunden i Koncerthuset, som blev valgkampens mest sete program," sagde Haagerup til DR's nyhedsbrev den 16. september.
Selvom de to vurderinger ligner diametrale modsætninger er de ikke helt uforenelige. Når det gælder urimelig omtale af personsager og useriøse valgdebatter, har DR dog ikke ligget i førerfeltet. Og DR har faktisk leveret en meget bred valgdækning med mange vidt forskellige tilbud - lige fra regionale valgdebatter på P4, fakta-tjek i Detektor på P1, Jersilds vedvarende udspørgen af partispidserne (der trods for et par tilfælde med for mange afbrydelser var meget kompetent), den tætte løbende dækning af partiernes udmeldinger, valgets bedste partilederrunde, den mest overbevisende dækning af valgaftenen osv. osv.

Andre dele af dækningen har bedre "levet op til" kritikken. I DR1's valgmagasin - Kandidaterne - overspillede man troligt dagens udsving i meningsmålingen fra Epinion og det lykkedes aldrig rigtigt at forklare, hvorfor GPS-kortet over partiledernes færden var til nogen særlig nytte. Efter at DR længe bevidst har søgt at reducere anvendelsen af politiske kommentatorer, var der også forståelig undren over, at man nu igen fulgte strømmen ved fast at have Lars Løkkes mangeårige (men nu forhenværende) spindoktor Søs Marie Serup i studiet. At man også havde den tidligere S-spindoktor Morten Boje Hviid på holdet gav kun formel balance. Hviid har været ude af politisk rådgivning i fem år og talte derfor med mindre autoritet.

Hele det store og ofte solide udbud blev imidlertid fulgt med en vedholdende interesse af lyttere og seere. Selv har jeg dagligt fulgt udviklingen i de klager, Kontakt DR har modtaget. Kun en sag har givet mange henvendelser - det var et mundhuggeri med Liberal Alliances repræsentanter i programmet Mød partierne. Generelt har reaktionerne været relativt afdæmpede og dækket mange forskellige enkeltindslag. Kritikken for tendentiøs dækning af hhv. rød og blå side har været nogenlunde lige stor.

Alt i alt var det en valgdækning med meget indhold, meget politik, mange gode debatter og en stor forskellighed i udbuddet. Det kunne indlysende sine steder være gjort bedre, men det der blev sendt var nu ikke så ringe endda - sagt på jysk. Det kunne man godt være bekendt.

Men hvad så med politikernes voldsomme kritik af mediernes rolle. Den må selvsagt tages dybt alvorligt. Og meget af den kan og skal DR og andre medier tage med i efterkritikken. Der er meget relevante debatter om brug af meningsmålinger, om dækning af personsager, om dækningen af valgkampen som en sportsbegivenhed, om for overfladisk gengivelse af politiske forslag osv.

Medierne er bestemt ikke fejlfri - og DR har sit særligt store ansvar. Alligevel er det ikke løsningen alene at fokusere på medierne.

Når en personsag går over gevind i medierne, hører det med til billedet, at den typisk drives frem af andre politikere. Når den politiske debat bliver for overfladisk, hører det med til billedet, at mange politikere selv taler uden perspektiv og dybde. Når en tv-debat mellem politikere ender i, at alle afbryder hinanden, er det ikke bare studieværtens skyld. Når det faglige indhold står uklart, hører det også med, at den faglige debat mellem eksperter ofte lader meget tilbage at ønske. Når dækningen af politiske oplæg fremstår overfladisk hører det også med, at mange af oplæggene selv savner seriøsitet. Når politikere taler uklart om hvad Danmark skal leve af i fremtiden, modsvares det af, at den faglige debat på dette område er forbløffende uklar. Når EU og det internationale perspektiv fylder ret lidt, har partierne ofte selv medvirket til det.

Med andre ord: Problemerne rækker langt - og kan ikke bare reduceres til mediers uformåenhed. Selv den dygtigste og mest vidende studievært kan ikke lave mirakler. Debatten under valgkampen er på godt og ondt et spejl af hele debatniveauet i samfundet.

Medierne må selvfølgelig selv hæve niveauet. De må blive bedre til at gøre det væsentlige interessant og medierne må selv bidrage til en bedre debatkultur. Især tv har alt for ofte dyrket at konfrontere modpolerne - i stedet for også at lave debatter, der søger efter det gode kompromis. Det må også kunne gøres seværdigt. Men medierne kan ikke selv skabe en bedre politisk kultur. Dertil stikker problemerne for dybt.

Jacob Mollerup