preload loader
LSR-top
EB afslører hemmelig lydfil

TV 2’s Rasmus Tantholdt og Nils Giversen er ufrivilligt kommet i centrum. De nye sager er et wake-up-call for dansk journalistik, skriver Jacob Mollerup.

 

Skrevet af: 

 

Send eller anbefal link

Lækagesagens modgift: Lav klare aftaler!

19. dec. 2011 15.29 Klumme

Overfor lækage-sagernes mylder af rævekager er der en god og enkel journalistisk modgift: Sørg for at lave klare aftaler - tænk hensynet til kildebeskyttelse igennem så tidligt som muligt. Journalister må være langt mere på vagt overfor at blive spundet ind i magtmisbrug og manipulation.  De forskellige sager viser, at sidder man først i det net, er der ingen gode veje ud: Så er både journalist og medie i alvorlig knibe, uanset om man dækker over sin kilde eller afslører den.

I hele december har medierne været fulde af historier om spindoktorer, der beskyldes for uetisk og ulovlig omgang med fortrolige oplysninger - herunder forsøg på at sværte politiske modstandere. Og om journalister der i forskellige udgaver videregiver oplysninger om deres kilder.

Der er nok at være forarget over. Og mange at give skylden: De spindoktorer der er under anklage for at bruge fagets værste metoder. De journalister og redaktører der har spillet med. De journalister og redaktører der anklages for at bryde kildebeskyttelsen. Og de politikere der har et tungt medansvar for hele suppedasen.

DR har selv spillet en meget speciel rolle i en af sagerne, fordi man i snart to år har nægtet at udlevere den lydfil, som Ekstra Bladet så den 13. december kunne præsentere for den undrende offentlighed. Sagen er ikke mindst speciel, fordi den berømte lydfil viser sig at indeholde en samtale mellem to (forhenværende?) venner.  Hvorfor det var DR magtpåliggende at insistere på, at lydfilen var DR's ejendom, må man stadig gætte sig til.

Men uanset dette uklare DR-hjørne af sagen, er det vigtigste nu at overveje, hvad man kan gøre for at rydde op i det betændte og indspiste miljø, der har skabt de seneste skandaler. DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup har taget et skridt, som virker meget relevant:

"Det bliver usundt, når man per definition taler uden for referat, så spindoktoren har elefanthue på over for offentligheden. Vi har nu set en række sager, hvor der er mistanke om, at en spindoktor iført elefanthue har plantet historier i strid med loven. Det duer ikke", sagde Haagerup forleden til Politiken og tilføjede:
"I fremtiden bliver det sådan, at særlige rådgivere som udgangspunkt udtaler sig til citat på præcis samme vilkår som ministre, direktører og pressechefer i store organisationer."

Så vidt Haagerup. Pointen er altså: Man skal lave klare aftaler. Og alt kan citeres med mindre man udtrykkeligt har aftalt noget andet.

Jeg er helt enig. Men det er samtidig vigtigt, at selvransagelsen i DR og på andre medier ikke stopper her. Det er hele journalistikkens rolle, der er sat til debat i de aktuelle sager. Derfor er der al mulig grund til at betragte sagerne som et journalistisk "wake-up-call".

I den interne diskussion i DR (på DR's interne website) har jeg prøvet at uddybe det:

"Det er også en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at medierne selv er kritiske overfor den måde, de agerer på. Det der er kommet frem med mediers samspil med magtmisbrug, gør jo at mange mennesker kigger med en vis afsky på det, der foregår med de forskellige aftaler, der er indgået med repræsentanter for landets magthavere. Og hvad kommer der ud af sådan en diskussion? Der kommer helt logisk nye krav om stærkere kontrol med pressen, politikere er ude med tanker om at skærpe reglerne for kildebeskyttelse osv. Og det er kun starten, når man ikke formår at holde et ordentligt etisk niveau selv. Hvis det ikke går op for medierne, at man er nødt til det, så vil det ende i en begrænsning af pressefriheden. Det er det der står på spil, og det synes jeg at man i voldsom grad underkender i medierne. Derfor håber jeg meget, at denne sag kan fungere som et wake up-call. For hvis man ikke selv formår at se splinten, så kommer vi i endnu større problemer."

Det handler om en syg kultur

Jeg har også peget på parallellerne til diskussionerne i Storbritannien efter afsløringerne af de store telefonaflytninger på "New of The World":
"Det er man så ved at analysere og lave kommissions-sager om. Men pointen er jo, at det der åbnede sig der, var et system, der var blevet mildt sagt usundt og det var både journalister, redaktører, politikere, politifolk og pressenævn, der var en del af problemet. Det er vigtigt, at vi her i landet ser, at det ikke kun drejer sig om at hænge nogle spindoktorer ud eller om enkelte journalister, som ikke har kunnet finde forskellen mellem nord og syd. Det er også et spørgsmål om en kultur, som er blevet bygget op og forværret gennem de seneste årtier."

"Det er en meget god lejlighed til at tænke igennem, om man har styr på det og om man indgår nogle ordentlige aftaler. Og også fortælle offentligheden mere om, hvordan man arbejder. For der er den store risiko ved denne slags sager, at det giver offentligheden et indtryk af, at alt er pilråddent. Og ud fra min indsigt i, hvilke journalistiske problemer der er i dette hus - og det har jeg dog kigget nogenlunde tæt på gennem de seneste seks-syv år - så er der ikke tale om, at det er pilråddent. Der er nogle problemer. Nogle går for langt og der er nogle som har usunde vaner. Men det er ikke fordi, hele fundamentet er råddent.  Men hvis man ikke hele tiden er selvkritiske og opmærksomme på sin linje, så kan man - som de aktuelle sager viser - lynhurtigt komme i problemer."

Jacob Mollerup

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jacob Mollerup, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på jmol@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

Jacob Mollerup giver sin vurdering af DR's rolle i historien om Uffe Elbæk

Sagen, der kostede Uffe Elbæk jobbet som Kulturminister, begyndte med en historie i TV Avisen en fredag aften. Fem dage senere trak Uffe Elbæk sig som minister. Hør, hvad DR's lytter- og seerredaktør mener om DR's rolle i forløbet i DR Indefra d. 20. december 2012.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Klummer

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.