Her gik grænsen for skjult kamera - igen

I onsdags faldt så Højesterets dom i sagen om de skjulte optagelser fra plejehjemmet Fælledgården, der blev vist i Magasinet Søndag for snart seks år siden. To journalister blev dømt. Kernen i sagen var en afvejning af hensynet til beboerne overfor hensynet til pressens ytringsfrihed.

Dommen har et alvorligt juridisk aspekt fordi de to - der dengang arbejdede for Bastard Film - er dømt for overtrædelse af straffeloven - se www.domstol.dk/hojesteret . Men i den konkrete vurdering af, hvad man bør bruge det skjulte kamera til, er der ikke afgørende nyt. 

Siden udsendelsen løb over skærmen i maj 2006 har jeg ofte brugt den som et skoleeksempel på en sag, hvor man gik for langt med det skjulte kamera. Problemet var helt enkelt, at man unødigt krænkede beboernes ret til privatliv. Pressenævnet formulerede netop denne konklusion meget klart i en kendelse i sagen i oktober 2006. I en kommentar til kendelsen skrev jeg dengang: 

"Her gik grænsen - og tak for det! Det var slet ikke i orden at bruge skjult kamera til optagelse af en plejehjemsbeboer i forbindelse med "... gennemførelse af nedre toilette...". Det siger Pressenævnet i den ene af sine to kendelser i sagen om de optagelser fra plejehjemmet Fælledgården, som Magasinet Søndag på DR1 viste den 21.maj 2006.

Selv om såret på balden indgår i en væsentlig diskussion om ældreplejen, er det ikke nok til at tilsidesætte hensynet til beboerens privatliv: Kameraet skulle slet ikke have været med her. At den pågældende er blevet utilstrækkeligt sløret og ikke på forhånd havde fået forelagt optagelserne - og blevet bedt om samtykke til offentliggørelse - er kun skærpende omstændigheder, fremfører nævnet.

Man kan føre lange diskussioner om, i hvor høj grad en plejehjemsbolig er at sammenligne med en privat bolig. Men det afgørende er, at afvejningen af hensynet til personen over for de samfundsmæssige interesser i denne sag klart falder ud til fordel for individet. Det er en vigtig og principiel afgørelse - og tilmed skrevet i et sprog, som giver håb om, at budskabet vil blive forstået."

Nu har anklagemyndigheden og domstolene så brugt yderligere over fem år på sagen. Men den operative konklusion er uændret: Fælledgården er og bliver eksemplet på, at det skjulte kamera ikke respekterede beboernes privatliv . Men det er vigtigt at huske, at man sagtens kunne have lavet de kritiske og meget relevante indslag fra Fælledgården uden at bruge de krænkende sekvenser.

Det er ikke let at bruge skjult kamera. Det skal det heller ikke være.