DR skylder en debat om hård pædagogik

Flere hundrede tusinde seere har seks torsdage i januar og februar fulgt livet på behandlingshjemmet Schuberts Minde ved Ringkøbing Fjord. Reaktionerne har været vidt forskellige - spændende fra interesse og anerkendelse til vantro og stærk kritik af pædagogikken.

Stedet må selv svare for sine metoder - og den jævnlige brug af de såkaldte "fastholdelser". Men hvad med DR's rolle?

DR har forklaret, at der er lavet meget grundige aftaler med alle medvirkende - både pædagoger, forældre og børn har givet deres tilsagn. Men problemet er selvfølgelig om 11-årige Richard og hans bofæller - og alle deres forældre og værger - selv har kunnet overskue det. Og specielt om de har kunnet overskue at sige nej. Jeg tvivler. Men en ting er jeg sikker på: Hvis børnene og de unge om nogle år har fortrudt deres medvirken, så bør DR ikke bare genudsende.

Et andet DR-forsvar - gengivet i flere klagesvar - er at udsendelserne kan danne grundlag for en grundig debat. Det er en god begrundelse - men den klinger lidt hult efter seks uger, hvor DR ikke selv har taget initiativ til at være ramme om den omtalte debat. Derimod har DR flere gange henvist til, at de omstridte fastholdelser er lovlige, fordi de er blevet godkendt af Ringkøbing-Skjern Kommune. Den kritiske distance er beskeden - debatten er fraværende.

Tillad et tankeeksperiment. Forestil jer at et hold af DR's kritiske reportere havde hørt om de meget barske metoder på Schuberts Minde. Forestil jer, at det lykkes reporterne at sikre den samme billeddokumentation, som den tv-seerne lige har oplevet i "Kæft, trit og flere knus". Og forestil jer så, at DR viser dokumentationen til en række eksperter.

Vi behøver ikke forestille os deres svar. Vi ved hvad Socialpædagogernes Etiske Udvalg mener. De er meget kritiske og betegner forholdene som ulovlige. De konkluderer, at forholdene på Schuberts Minde "… ikke lever op til intentioner og regler i FN's børnekonvention og at grundlæggende principper i magtanvendelsesbekendtgørelsen tilsidesættes" (udtalelse fra udvalget den 8. februar).

Formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornik Andersen, er også rystet. Hun mener optagelser er en hån mod børn: "Jeg fatter ikke, at forstanderen giver DR lov til at udstille børnene på landsdækkende tv med fuldt navns nævnelse" (her citeret fra en kommentar den 29. januar i avisen 24timer).

Psykolog Bo Hejlskov Elvén har sammen med fem kolleger gennemgået dokumentationen. De mener også der i flere tilfælde er klare ulovligheder:

"Man bruger metoder, som i vore nabolande Norge og Sverige har medført store erstatninger og statslige undskyldninger" (fra kronik I Kristeligt Dagblad, 16. februar).

Peter Albæk , formand for Børns Vilkår, mener optagelserne "… efterlader et behov for at drøfte, hvordan vi som samfund ønsker, at anbragte børn og unge behandles". Albæk finder metoderne "skræmmende" og vurderer, at den anvendte form for pædagogik skader mere end den gavner (fra kommentar I 24timer den 19. februar).

Hvis de kritiske DR-reportere i øvrigt kontaktede tidligere beboere, ville de høre meget forskellige beretninger og konklusioner. En stribe af de kritiske kan ses i Facebook-gruppen "Schuberts Minde ofre". I et af de sidste indlæg fra en tidligere beboer hedder det:

"Jeg er selv 100% enige med de fleste herinde, Schuberts Minde er ikke et værdigt sted for nogen. Hvis jeg skulle bestemme skulle de ikke engang have lov til at passe en mus."

Lad os forlade tankeeksperimentet her. DR's kritiske reportere har ikke taget fat på Schuberts Minde - men i øvrigt på mange andre sager om udsatte børns forhold.  Men det turde være indlysende, at man kunne have lavet en meget kritisk udsendelse om Schuberts Mindes metoder. Præsenteret med brask og bram i den bedste sendetid, ville den sikkert have givet meget debat.

Misforstå mig ikke. Det hører med til bredden i DR's udsendelser, at man angriber problemer fra mange vinkler. Og en forstående og betragtende dokumentar som "Kæft, trit og flere knus" kan sagtens være et fint og tiltrængt modstykke til kritisk journalistisk af den slags, som programmer som 21Søndag er eksperter i.

Schuberts Minde blev i denne runde ikke en skandalehistorie, men emne for en udsendelsesrække lavet i et tæt og langvarigt samarbejde med DR's dygtige udsendte. Man blev klogere på en sårbar gruppe børn og unge - og deres brave og konfliktfyldte forsøg på at komme på ret køl og få et godt liv. Men samlet endte DR med at forsømme debatten og svigte den kritiske distance til stedets metoder.

Alle vil gerne hævde, at de er på børnenes side. Hvem der var det i sagen om Schuberts Minde står stadig og blafrer i Vestenvinden.