Når Kontant kommer på besøg

Af Jacob Mollerup,

For seerne er Kontant på DR1 - på de bedste dage - et solidt, skarpt og veloplagt program. Det er ofte både relevant og underholdende.
For en del af dem der bliver omtalt, kan det imidlertid være ødelæggende. De kan se tilbage på et liv, der ændrede sig markant, den dag der blev ringet fra Kontant.
Jeg tænker her ikke på dem, der har en bred ryg og mulighed for at benytte sig af topprofessionel rådgivning for at håndtere krisen. Jeg tænker på dem, der ikke har det store beredskab eller erfaring med medier.  En del af dem afviser enhver medvirken. Nogle gør det, fordi de vitterligt ikke har noget at sige til deres forsvar. Andre afviser, fordi de er nervøse og frygter, at udtalelser kan blive misbrugt. Men når den kritiserede ikke vil kommentere og forklare, svækker de næsten altid deres position. Det er Kjeld Kielstrups historie et eksempel på.

For byggemanden Kjeld Kielstrup blev den 27. september i fjor en skæringsdag. Hans arbejdsmetoder i en række byggesager blev udsat for en særdeles kritisk behandling i Kontant - med skjult kamera og vrede ekskunder. Kielstrup var dansk repræsentant for det svenske byggefirma Willa Nordic. I kølvandet på udsendelsen lukkede firmaet alle sine danske aktiviteter og Kielstrup mistede sit arbejde.

Det er med andre ord en af sager, hvor det er helt afgørende at overholde DR's Programetik. Den har bl.a. denne udmærkede journalistiske leveregel:
"Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, skal efterprøves i særlig grad inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Selv om en person eller en virksomhed generelt har afvist at medvirke i et program skal DR i rimelig tid før offentliggørelse forelægge oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for den pågældende. Forelæggelsen skal indeholde de relevante oplysninger, om den sammenhæng oplysningerne indgår i, så den angrebne part har en rimelig mulighed for at svare på kritikken."

Den slags ved de alt om på Kontant-redaktionen. De håndterer løbende mange konflikter med de folk, som programmernes kritiske brod er rettet mod. Efterprøvning af de centrale oplysninger kritikken bygger på samt forelæggelse for den kritiserede er daglig rutine.

Sådan prøvede man da også at gøre i den sag, som Kjeld Kielstrup var en nøgleperson i. Men det svenske firma meddelte Kielstrup, at han ikke skulle udtale sig - det ville de selv stå for. Først afviste også firmaet at medvirke - men i sidste øjeblik stillede de med en advokat, der ikke udviste stort kendskab til de konkrete kritikpunkter.

Efter programmet sendte firmaet en længere klage til DR - men da de blev afvist, opgav de at gå videre. Svenskerne var angiveligt fortsat vrede over en række ting i DR's dækning, men de endte med helt at indstille de danske aktiviteter. Sagen blev droppet - og svenskerne rejste hjem.

Tilbage stod Kjeld Kielstrup - uden arbejde. Da han mente, at programmet havde været unfair i sin fremstilling, klagede han til DR. Men nu var der gået flere måneder efter programmet var blevet sendt - og redaktionen afviste at behandle en så sen klage. Samtidig mindede man Kielstrup om, at redaktionen gang på gang havde prøvet at få hans kommentar til alle de konkrete kritikpunkter før udsendelsen.

I begyndelsen af 2012 fik jeg den første henvendelse fra Kjeld Kielstrup. Umiddelbart virkede klagen ustruktureret og uden klar dokumentation, men i starten af marts mødtes jeg første gang med Kielstrup og gennemgik forløbet. Her stod det klart for mig, at det virkelig var ærgerligt for udsendelsen, at Kielstrup ikke havde medvirket. Det skyldtes ikke, at kritikken var helt forkert. Kjeld Kielstrup havde anbefalet sine kunder at bygge hus med en såkaldt "delt entreprise". Det var på papiret billigere, men havde i en række sager vist sig at være ganske problematisk, fordi ansvarsforholdene blev uklare, når noget i byggeriet røg af sporet.

Men i de to kuldsejlede byggeprojekter, der blev beskrevet i programmet, havde Kielstrup faktisk nogle argumenter, som ikke blot kunne afskrives som irrelevante.

Jeg opfordrede derfor Kielstrup til at skrive en kort sammenfatning af sin kritik. Det endte med denne replik fra Kielstrup:

"Willa Nordic ville op til udsendelsen ikke have, at jeg udtalte mig til DR. Det er mig imidlertid magtpåliggende at gøre opmærksom på, at udsendelsen på centrale områder gav en skæv og unfair fremstilling af min rolle.
Jeg kritiseres for fejlinformation om den lovpligtige byggeskadeforsikring, men de to byggesager, der er det centrale i udsendelsen, er begge fra før byggeskadeforsikringen blev indført.
Men værst er det, at de to konkrete byggesager langt fra beskrives fair. 
I sagen om Hannibal Flerons husbyggeri nævnes det ikke, at Fleron ikke var en almindelig privat husbygger, der ikke kunne overskue den indgåede kontrakt om delt entreprise. Fleron har selv i årevis arbejdet professionelt med byggeprojekter. Udsendelsen oplyser, at huset blev dobbelt så dyrt som det første tilbud.  Willa Nordics første samlede prisoverslag lød imidlertid på 4,6 mill. kr. - og ikke 2,6 mill. som det forkert oplyses i udsendelsen. Prisforøgelse var altså under 10 procent. En del af uenigheden om Flerons byggeri handler endvidere om underleverandører - herunder tømrerfirmaet (Conabi) - som hverken jeg eller Willa Nordic har haft noget som helst at gøre med. Fejl begået af håndværkere andre har engageret, kan jeg selvsagt ikke bære skylden for.
I sagen om Thomas Greves byggesag oplyses det ikke, at Greve havde fået sin advokat til at gennemgå og præcisere kontrakten med den delte entreprise. Han kendte således betingelserne. Den omtalte fejl med fundamentet blev erkendt af mig og Willa Nordic, og vi tilbød at rette op på den. Men Thomas Greve ville ikke samarbejde og den underentreprenør, der lavede fejlen, gik konkurs, inden de erkendte fejl blev rettet.
Havde disse oplysninger været gengivet redeligt, ville udsendelsen have tegnet et væsentligt anderledes og langt mere fair billede af de to byggesager.
Nu blev beskrivelsen i stedet ødelæggende for Willa Nordic, der efterfølgende valgte at stoppe i Danmark. 
Kjeld Kielstrup"

Så vidt altså Kjeld Kielstrups egen udlægning. Jeg er enig med ham vedrørende den påståede fordobling af prisen i den første byggesag. Sagens dokumenter har overbevist mig om, at udsendelsen her tager fejl. Der er ingen ordentligt dokumentation for påstanden. Det er en væsentlig fejl i udsendelsen og jeg har derfor i april opfordret redaktionen til at bringe en rettelse. Det er høje tid at få det på plads. Derfor har jeg måttet bede generaldirektøren skære igennem. Efter at jeg har fremlagt yderligere dokumentation for programmets fejltagelse bringer DR nu omsider en rettelse i næste udgave af Kontant.

Vedrørende de øvrige punkter mener jeg Kielstrup - efter at have fået ødelagt job og rygte - bør have en mulighed for at komme til orde med sit forsvar. Begge byggesager er i øvrigt ganske komplicerede - og netop gode eksempler på, at det kan blive meget rodet at bruge en delt entreprise. I den forstand havde programmet i alle fald en meget veldokumenteret hovedpointe - Kielstrups replik er i den forstand blot med til at nuancere billedet.
Da Kielstrup først henvender sig til DR flere måneder efter udsendelsen - og da han havde rige muligheder for at medvirke i udsendelsen - er det rimeligt, at hans kommentar kun bringes på Kontants hjemmeside men dog på en fremtrædende plads. Derfor har jeg opfordret til, at hans indlæg bringes i rubrikken "Klager og svar"  på forsiden af dr.dk/kontant.

Redaktionerne på programmer som Kontant er meget travle folk, der hele tiden er optaget af at lave det næste par programmer. Alle er samtidig helt klar over, at der med den kritiske journalistik også følger klagesager. Men jævnligt ender sagerne med at være ganske tidskrævende - også alle dem hvor klagerne viser sig at være aldeles grundløse. Det tager tid fra programmerne - og derfor er tanken om at man kan behandle månedgamle sager mildt sagt ikke populær på redaktionerne.

Men der er næppe nogen vej udenom. Dels må man respektere, at folk der pludselig udstilles eller kritiseres hårdt i medierne, kan have svært ved at overskue situationen og lave en formel klage indenfor den almindelige fire ugers frist. Samtidig hører det med i billedet, at de fleste historier og udsendelser i mange år vil leve videre - og være søgbare - på nettet.

Tiden er inde til at lave længere klagefrister i de sager, hvor enkeltpersoner er ramt - f.eks. 8 eller 12 uger fra første udgivelse/udsendelse. Og samtidig er der god grund til at sige til dem, der rammes af kritik: Stil op og forklar sagen mens tid er. Svar på spørgsmålene før udsendelsen. Om ikke andet så i det mindste i skriftlige svar. At gemme sig væk hjælper ikke - og slet ikke i længden.

Jeg har bedt redaktør Lisbeth Kølster fra Kontant om at kommentere denne klumme. Se hendes svar nedenfor. Jeg lader her den kritiserede få det sidste ord. Det kan ofte være en sund øvelse.

Jacob Mollerup

"Svar fra Lisbeth Kølster, redaktør af Kontant
Sagen er beklageligvis blevet lang og kompliceres af, at vi som redaktion i dette forløb tvinges til at forholde os til to forskellige klagere fra samme virksomhed.
   JM skriver: "Efter programmet sendte firmaet en klage til DR - men da de blev afvist opgav de sagen". Ja, firmaet - Willa Nordic - klagede rettidigt. Klagen blev besvaret punkt for punkt, og firmaet vendte herefter ikke tilbage med yderligere kommentarer og klagede heller ikke videre til Lytternes og seernes redaktør eller til Pressenævnet. Jeg må naturligvis gå ud fra, at klagen er afstemt med Willa Nordics danske salgsdirektør Kjeld Kielstrup, som kender til de faktiske forhold med de danske kunder - ligesom jeg må antage, at han har haft mulighed for at læse mit svar og øve indflydelse på, om Willa Nordic skulle gå videre med sagen.
   Derfor mener jeg helt principielt, at sagen er afsluttet, når virksomheden stiller sig tilfreds med mit svar.
   Det forekommer derfor absurd at skulle starte forfra på en klagesag flere måneder senere - oven i købet vedrørende nogle faktuelle forhold, som vi havde givet Kielstrup alle muligheder for at forholde sig til inden udsendelsen. For Kielstrup klager jo ikke over noget, der kunne være følgen - langtidsvirkningen - af at have været i Kontant, og som han derfor ikke kunne have nået at klage over inden for klagefristen: nemlig at Kontant skulle være skyld i, at han har mistet sit job, eller at Kontant skulle have ødelagt hans erhvervsmuligheder. Måske i erkendelse af, at programmets kritik af hans rådgivning af kunderne var berettiget.
   Derfor vil jeg blot slå fast:
- At Kielstrup som alle andre har haft og har mulighed for at kommentere udsendelsen på Kontants hjemmeside, hvis han har fortrudt, at han ikke før udsendelsen gav redaktionen de oplysninger, han mener, er relevante.
- At jeg - over for JM - i flere omgange har redegjort for vores opfattelse af de faktuelle forhold, som Kielstrup nævner, og her har tilbagevist kritikken og holdbarheden af den påståede dokumentation punkt for punkt - bortset fra et enkelt, nemlig den påståede "væsentlige fejl" omkring prisen for et af de byggerier, der omtales i udsendelsen. Her må vi konstatere, at vi har støttet os til en købsaftale, der ikke var fuldstændig, hvorfor der ikke er belæg for udsagnet om, at byggeriet blev "dobbelt så dyrt". At det blev væsentligt fordyret, står fast. Dette retter vi naturligvis.
   Det er rigtigt, at klagesagsbehandling er tidkrævende - og at den fylder meget på et kritisk magasin som Kontant. Det er vi fuldstændigt indforståede med, og vi har ingen modvilje mod at bruge den nødvendige tid på at svare klagerne grundigt og seriøst. Som vi også gjorde i denne sag. Men jeg mener ikke, at sagen kan bære JM's konklusion om, at klagefristen for enkeltpersoner, der rammes af kritik, bør udvides til 8 eller 12 uger. Føler man sig uretfærdigt behandlet af et program som Kontant, så reagerer man straks - det er vores helt klare erfaring. Hvis vi som medie har viderebragt oplysninger, der er faktuelt forkerte, skal de rettes hurtigst muligt. Hvis vi skader en person på hans omdømme, og det viser sig uberettiget, skal vi naturligvis rette og undskylde - og det kan heller ikke gå hurtigt nok.  Det er rigtigt, at oplysninger og historier lever videre på nettet og er søgbare i mange år. Derfor er jeg ganske enig med JM i hans råd til dem, der rammes af kritik: Stil op og forklar sagen, mens tid er."