Sundt for DR med en tur i mediemøllen

Ugen efter EBH-sagen gav DR en hård lektion, skriver lytternes og seernes redaktør: Det er svært at være tavs, mens alle andre udlægger, hvad man mener.

Kloge iagttagere har sagt meget vrøvl om DR's holdning til iscenesættelser i den forløbne uge. Men det kan DR vanskeligt bebrejde andre end sig selv. DR's ledelse var hurtigt ude med en stor beklagelse for de meget omtalte fejl i TV-Avisen torsdag den 3. januar. Men efter de første undskyldninger - som efterlod flere store spørgsmålstegn - stoppede man stort set med at forklare sig. Derfor kunne alle mulige andre i dagevis frit udlægge teksten. Sådan gik det helt frem til fredag den 11. om aftenen, da DR's bestyrelse på et møde godkendte ledelsens konklusioner på sagen.

Der ligger nu flere beskrivelser af sagen. Til brug for afklaringen havde jeg lavet mit eget notat om sagen - det kan læses her. Konklusionerne er på linje med bestyrelsens og med generaldirektørens egen redegørelse.

Når nu DR har kvajet sig så meget i sagen om den iscenesatte EBH-demonstration, så gælder det virkelig om at få noget ud af krisen. Dels er forløbet en god anledning til at overveje, hvordan man undgår igen at komme i en situation, hvor DR i dagevis melder sig ud af en debat om, hvad DR mener. Det er også en god anledning til at gå kvalitetskontrollen i DR Nyheder efter i sømmene. Og endelig er det oplagt at præcisere DR's retningslinjer om brug af iscenesættelser.

Debatten om iscenesættelser har i virkeligheden rullet siden fjernsynets barndom. Men ofte skal der en solid skandale til for at få skærpet synspunkterne. Jeg har i klummer og rapporter flere gange omtalt problemet: - "Hvor ofte er der reelt tale om rekonstruktioner og manipulationer - selvom det for seernes præsenteres som virkelighed?", spurgte jeg i en rapport for tre år siden og opfordrede til, at seerne fik flere oplysninger om den enkelte udsendelse - om nødvendigt i form af en slags etisk varedeklaration. Et af de konkrete eksempler var programmet Sporløs, som jeg bl.a. skrev om her.

Debatten ebbede ud i perioder ud - og det med varedeklarationen fandt aldrig sin form. Den aktuelle sag er en fin anledning til at diskutere, hvad man så ellers kan gøre. Nu er et arbejde i gang (bl.a. i DR's eget etikudvalg) om mere præcise retningslinjer. Det er en vigtig pointe, at de ikke kun kommer til at omfatte kravene til en klar kontrakt med seerne - altså at man som seer får ordentlig information om, hvordan en iscenesættelse eller en rekonstruktion er blevet lavet. Et andet vigtigt aspekt er at trække grænsen for, hvornår en aktivistisk iscenesættelse bliver problematisk af andre grunde - f.eks. fordi den prøver at påvirke en retssag eller en bestemt politisk beslutning.

Programetiske retningslinjer bliver (heldigvis) aldrig en facitliste. Men gode retningslinjer forklarer omhyggeligt, hvilke hensyn der skal afvejes og stiller nogle få formelle krav til, hvilke chefer der skal tage beslutningen. Det hele skal være en hjælp - ikke bare til at undgå fadæser men også til at vise, hvordan man kan skærpe og udvikle den kritiske journalistik.

Lykkes hele den opfølgning, kan krisen vise sig både nyttig og sund.