Delvis kritik i Fælledgård-sagen (2)

Delvis kritik af Danmarks Radio i Fælledgårdsagen (sag nr. 2006-6-360) for ikke at sikre effektiv sløring af ansatte og for ikke at forelægge krænkende oplysninger.

Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet med skjult kamera. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse i hvert enkelt tilfælde.

Nævnet fandt, at den samfundsmæssige interesse i at belyse de omhandlede forhold i ældreplejen gjorde det berettiget at anvende skjulte optagelser. Nævnet havde her blandt andet lagt vægt på, at produktionsselskabet havde fået afslag på henvendelser om at lave en traditionel reportage vedrørende Fælledgården.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. vejledende regler for god presseskik, punkt B.1. Det påhvilede derfor Danmarks Radio at sikre en effektiv sløring af de personer, der fremgik af udsendelsen. Nævnet fandt, at dette ikke var sket i tilstrækkeligt omfang, navnlig fordi stemmerne ikke var sløret. Nævnet udtalte kritik heraf. Klagerne fik ikke lejlighed til at se eller kommentere optagelserne foretaget med skjult kamera inden offentliggørelsen. Nævnet udtalte kritik heraf.

Anvendelse af skjult kamera er også tilladelig, hvis de berørte efterfølgende giver samtykke hertil. Optagelserne blev den 17. og 21. maj 2006 vist for Fælledgårdens ledelsesansvarlige inden offentliggørelsen. Forløbet i forbindelse hermed kunne ikke anses for at indebære et samtykke til offentliggørelse. Et samtykke fra Fælledgårdens ledelsesansvarlige havde under alle omstændigheder været uden betydning i forhold til klagerne, da disse ikke havde givet de ledelsesansvarlige fuldmagt til at give samtykke.

Nævnet havde ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som parterne var uenige om. Nævnet havde således ikke mulighed for at vurdere, hvad der på en række punkter var passeret før og efter optagelserne, og dermed heller ikke for at vurdere om udeladelsen af disse forhold gav et misvisende billede af de viste situationer. Pressenævnet kunne endvidere ikke tage stilling til, hvorvidt [A]s rengøring af toilettet var tilstrækkelig grundig.

Til klagepunkterne vedrørende de enkelte klagere udtalte Pressenævnet følgende: "Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer". Pressenævnet fandt, at det af speak’en til indslaget med [A] klart fremstod, at det sagte var Danmarks Radios vurdering af, hvornår toilettet ellers ville være blevet gjort rent, og Nævnet udtalte ikke kritik af det bragte. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Pressenævnet fandt, at [B]s udtalelser om tidspunktet for det seneste bleskift og den indledende speak ”På plejehjemmet ligger de ældre i den samme ble i op til 14 timer uden at blive skiftet…” fremstod som faktiske oplysninger, og at Danmarks Radio burde have kontrolleret oplysningernes rigtighed. Da dette ikke var sket, udtalte Nævnet sin kritik.

De pårørendes udtalelser i interviewene fremstod som udsagn om, at eventuelle klager på vegne af nogle beboere ville medføre, at plejehjemmets ansatte ville behandle de pågældende beboere dårligere. Disse udtalelser fremstod efter Pressenævnets opfattelse som de pårørendes vurderinger og god presseskik var derfor ikke tilsidesat ved at offentliggøre udtalelserne uden at efterprøve rigtigheden yderligere. Da udtalelserne ikke henviste til bestemte ansatte, havde der ikke været anledning til at forelægge dem for enkelte ansatte med henblik på en kommentar.

Optagelserne fra personalets opholdsrum med[C] efterlod det indtryk, at hun lod beboeren vente unødigt på at komme på toilettet. Pressenævnet fandt, at oplysningerne kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [C], og hun burde derfor have haft mulighed for at kommentere oplysningerne inden offentliggørelsen. Nævnet udtalte kritik af, at dette ikke var sket.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redigeringsretten var Danmarks Radio berettiget til at beslutte hvilke optagelser af situationen med [D], man ville bringe i mediet, og Nævnet udtalte ikke kritik heraf. Indslaget i Dagens Danmark den 23. maj 2006 gav – i strid med de faktiske forhold – indtryk af, at [A] accepterede, at beboerens toilet først ville blive rengjort den følgende tirsdag, og Nævnet udtalte sin kritik. Danmarks Radio beklagede dette overfor [A] i en mail den 26. maj 2006, men offentliggjorde først denne beklagelse den 5. september 2006. Nævnet udtalte kritik af, at denne beklagelse blev offentliggjort så sent.

Da Danmarks Radio havde beklaget dette forhold i Dagens Danmark den 5. september 2006, fandt Pressenævnet imidlertid, at der ikke var grundlag for at pålægge Danmarks Radio at offentliggøre kritikken vedrørende dette punkt.

Kendelsen kan i sin fulde ordlyd ses fra Retsinformations afgørelsesdatabase: 2006-6-360