preload loader
LSR-top

Send eller anbefal link

Klage over indslaget "Callcentre flytter ud: Telefonsælger til lav løn" i 21 Søndag den 22. maj 2011. Afgjort den 4. oktober 2011. Afvist.

10. okt. 2011 14.53 

Den 22. maj 2011 bragte 21 Søndag et indslag om danske unge, der var taget til den spanske solkyst for at arbejde i et callcenter. Flere af de medvirkende fortalte, at de forhold der mødte dem i Spanien, ikke levede op til de lønforhold og arbejdsbetingelser de var blevet lovet hjemmefra. Efterfølgende klagede ejeren af callcenteret til Pressenævnet. Han mente, at DR i flere tilfælde havde fremsat urigtige påstande og ikke havde udøvet den nødvendige kildekritik overfor de medvirkende. 
Pressenævnet medgav, at DR "kunne have præciseret, at [virksomheden] Ikke har sager hos hverken danske eller spanske fagforeninger, men at udeladelsen heraf ikke kan medføre kritik". Nævnet mente også, at DR burde have oplyst klager om sendetidspunktet for indslaget, men at der ikke var grundlag for kritik, idet DR allerede havde beklaget denne fejl. Samlet mente Pressenævnet ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for genmæle, da klager allerede i indslaget havde kommenteret på flere af kritikpunkterne.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jacob Mollerup, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på jmol@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

Hensynet til medvirkende under 18 år

DR fulgte i dokumentarserien, Kæft, trit og flere knus, livet på behandlingshjemmet Schuberts Minde. Men tog DR de nødvendige forholdsregler og er børn helt ned til 11 år, overhovedet i stand til at overskue konsekvenserne, når de siger ja til at medvirke i en nærgående dokumentar som denne? Og svigtede DR alt for længe at sikre en debat om de kontroversielle metoder på Schuberts Minde? Hør Jacob Mollerup diskutere denne problematik med den ansvarlige redaktør, Søren Juul Baunsgaard. Det er i DR Indefra fra den 1. marts 2012.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Presseetik > Presseetik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.