preload loader
LSR-top

Send eller anbefal link

Klage over dr.dk-artiklen "Pornofotograf siger, politiet forfalsker". Afgjort den 19. juni 2012. Delvis kritik af DR.

27. jun. 2012 13.06 

Den 7. november 2011 bragte P4 Østjylland på deres nyhedssider på dr.dk en artiklen med overskriften: "Pornofotograf siger, politiet forfalsker".
I artiklen stod der bl.a., "Pigefotografen […] har fået flere domme for voldtægt og ulovlig tvang mod piger, som han har fotograferet, men nu går han til modangreb mod politiet."
Først den 3. februar 2012 klagede fotografen til DR. Han mente ikke DR havde belæg for en påstand om  "… flere domme for voldtægt og ulovlig tvang mod piger".  Han klagede samtidig over betegnelsen "pornofotograf".
DR valgte, på trods af 4 ugers klagefristen, at behandle sagen, men afviste efterfølgende klagen. Fordi klager ankede sagen til Pressenævnet inden for 4 uger fra DR's klagesvar, fandt nævnet ikke grundlag for at afvise klagen på baggrund af overskredne tidsfrister.
Pressenævnet konkluderede, at DR ikke kunne kritiseres for at omtale klager som "pornofotograf",  men mente, at DR's fremstilling af klagers tidligere domme var forkert.
Nævnet udtalte derfor kritik af DR og pålagde DR at bringe nedenstående meddelelse på dr.dk:

"DR kritiseres for forkert domsomtale
Danmarks Radio gav forkerte oplysninger om en dømt fotograf på dr.dk. Presse-nævnet kritiserer den manglende research og kontrol.
RETTELSE. Danmarks Radio omtalte i november 2011 her på dr.dk, at en navngiven fotograf havde: "flere domme for voldtægt og ulovlig tvang". Det er imidlertid ikke korrekt.
Den omtalte fotograf blev i 2006 dømt for at ét tilfælde af voldtægt og er i 2009 dømt for ét tilfælde af blufærdighedskrænkelse. Fotografen har ikke flere domme for "voldtægt og ulovlig tvang".
Fotografen har klaget til Pressenævnet, der kritiserer Danmarks Radio for ikke at kontrollere oplysningen inden offentliggørelse, så fejlen kunne være undgået.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk
"

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jacob Mollerup, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på jmol@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

Jacob Mollerup giver sin vurdering af DR's rolle i historien om Uffe Elbæk

Sagen, der kostede Uffe Elbæk jobbet som Kulturminister, begyndte med en historie i TV Avisen en fredag aften. Fem dage senere trak Uffe Elbæk sig som minister. Hør, hvad DR's lytter- og seerredaktør mener om DR's rolle i forløbet i DR Indefra d. 20. december 2012.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Presseetik > Presseetik

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.