preload loader
LSR-NYTOP

Klage over "Kontant: Læger tav i årevis" på DR1. Afgjort den 12. september 2012. Kritik af DR.

25. sep. 2012 11.55 

DR-programmet Kontant bragte d. 10. april 2012 udsendelsen "Læger tav i årevis" på DR1. En læge klagede til Pressenævnet over, at Kontant i udsendelsen - som klager havde afslået at medvirke i - bragte et dele af et interview med klager fra februar samme år, som var oprindeligt var afgivet til TV-Avisen, der i lighed med kontant er en del af DR Nyheder. Klager mente ikke, at han var gjort bekendt med, at interviewet til TV-Avisen kunne bringes i Kontant, ligesom han var af den opfattelse, at interviewet var givet i en anden sammenhæng, og at sagen efterfølgende havde ændret sig væsentligt.

Pressenævnet godtager, at DR brugte dele af det oprindelige interview i den nye udsendelse. Derimod udtaler nævnet  kritik af DR for ikke at oplyse, at Dansk Optopædisk Selskab - som klager udtalte sig som næstformand for til TV-Avisen i februar - i marts udsendte en meddelelse, der var relevant for historien. Pressenævnet udtalte i den anledning:
"Ved ikke at omtale selskabets nye udmelding fra marts 2012 – som TV Avisen selv omtalte den 4. marts 2012 – har Kontant redaktionen udeladt væsentlige oplysninger, og nævnet udtaler kritik for den utilstrækkelige research."

Pressenævnet pålagde derfor DR at offentliggøre følgende:
”Speak: I Kontant i april omtalte vi metalhofter og de alvorlige bivirkninger, der kunne være ved hofterne.
I udsendelsen blev vist optagelser fra et interview med læge og næstformand i Dansk Ortopædisk Selskab, [Klager].
[Klager] ønskede ikke at medvirke i Kontant. Udtalelserne brugt i udsendelsen var derfor taget fra et tidligere interview, som han havde givet til TV Avisen i februar. To måneder tidligere.
Lægen har klaget til Pressenævnet over Kontants brug af interviewet.
Under Pressenævnets sag er det kommet frem, at lægen inden Kontant udsendelsen gjorde Kontant opmærksom på en meddelelse til hoftespecialister fra Dansk Ortopædisk Selskab og selskabet for hoftekirurgerne.
Meddelelsen var fra marts måned – altså fra tidsrummet mellem interviewet i februar og Kontant udsendelsen i april.
Af meddelelsen fremgår det, at hofteselskaberne ville ophøre med brugen af metalhofterne. De meddelte en såkaldt ”time-out”.
TV Avisen omtalte denne time-out i marts måned.
Alligevel blev time-out’en ikke omtalt i Kontant-udsendelsen måneden efter. Her anvendte man de gamle udtalelser fra februar måned.
Pressenævnet kritiserer DR for ikke at fortælle om de nye oplysninger og beslutning vedrørende brugen af metalhofterne.
Ved ikke at oplyse om den nye melding kom lægen og hofteselskaberne til at fremstå i et unødigt dårligt lys i Kontant-udsendelsen.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside:
www.pressenaevnet.dk

Du kan læse hele afgørelsen her.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Presseetik > Presseetik

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.