preload loader
LSR-top

Send eller anbefal link

Klage over citat fra Facebook-side gengivet på dr.dk den 6. august 2012. Afgjort den 9. oktober 2012. Ikke kritik af DR.

11. okt. 2012 13.13 

Den 6. august 2012 bragte dr.dk artiklen "Jordskælv i Danmark: Krig, tog eller bump på vejen" i forbindelse med det jordskælv, der samme nat havde ramt landet. Artiklen bragte en række offentligt tilgængelige nyhedsopdateringer om jordskælvet fra tilfældige danskeres Facebook-sider. En af de citerede, klagede efterfølgende til Pressenævnet over gengivelsen på dr.dk. Pressenævnet udtalte ikke kritik af DR's gengivelse:

"Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en åben Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige. Oplysninger på lukkede profiler er derimod forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra den lukkede profil har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen.

Uanset, om [Klager]s generelle indstillinger var indstillet med en begrænset tilgængelighed, lægges det til grund, at statusopdateringen gengivet i Danmarks Radios artikel var offentligt tilgængelig. Indstillingen på denne opdatering har været indstillet som ”offentligt”. Det var således ikke nødvendigt for at læse opdateringen, at man som Facebook-bruger var accepteret som Facebook-ven af [Klager].

På denne baggrund udtaler Pressenævnet ikke kritik af Danmarks Radio for at bringe statusopdateringen, der heller ikke er krænkende. Nævnet bemærker, at Danmarks Radio slettede opdateringen, da man blev bekendt med, at det ikke havde været klagers hensigt, at den skulle være offentlig tilgængelig."

Hele pressenævnets kendelse kan læses her.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jacob Mollerup, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på jmol@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

Jacob Mollerup giver sin vurdering af DR's rolle i historien om Uffe Elbæk

Sagen, der kostede Uffe Elbæk jobbet som Kulturminister, begyndte med en historie i TV Avisen en fredag aften. Fem dage senere trak Uffe Elbæk sig som minister. Hør, hvad DR's lytter- og seerredaktør mener om DR's rolle i forløbet i DR Indefra d. 20. december 2012.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Presseetik > Presseetik

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.