preload loader
LSR-NYTOP

Klage over Kontant på DR1 om firmaet Dubli, sendt den 30. oktober 2012. Afgjort den 21. maj 2013. Kritik af DR (dissens).

18. jun. 2013 13.09 Pressenævn

Forbrugermagasinet Kontant handlede den 30. oktober 2012 om det internetbaserede selskab Dubli, der består af en række selskaber, herunder DubLi Inc, DubLi Network og DubLi.com.

Efter, at redaktionen havde afvist firmaets kritik af udsendelsen, klagede advokat Michael Vilhelm Nielsen til Pressenævnet på vegne af Dubli. Kritikken gik på, at udsendelsen fremkom med en række faktuelt forkerte oplysninger, og at programmet i det hele taget var unfair over for Dubli og dets direktør. Der blev også klaget over, at Kontant i udsendelsen bragte interviews med anonymiserede personer, der efter eget udsagn var bange for repressalier.

Pressenævnet afviste firmaets påstande om brud på god presseskik med en undtagelse. Ifølge nævnet måtte man som seer få den opfattelse, at to personer i udsendelsen optrådte anonymt af frygt for repressalier fra Dubli, hvilket DR ifølge nævnet ikke kunne godtgøre. DR blev derfor pålagt at offentliggøre følgende:

"DR får kritik for udsendelse om DubLi Inc, DubLi Network og DubLi.com.

Det drejer sig om programmet Kontant sendt tirsdag den 30. oktober sidste år. Programmet handlede om et særligt forretningskoncept, et network marketing, hvor firmaet på et hvervemøde har reklameret for konceptet for at få nye interesserede til at investere i det.

I udsendelsen optrådte blandt andet to anonyme kilder.

Den ene fik spørgsmålet ”…så du frygter simpelthen for din sikkerhed?” og hertil svarede den pågældende: ”Ja, det gør jeg, det er der ingen tvivl om.”

Om den anden anonyme kilde oplyste værten i Kontant: ”Denne unge mand har henvendt sig til os efter mødet i Odense. Han vil gerne være anonym af frygt for repressalier.”

Udsendelsen kan på disse punkter give seerne det indtryk, at det er DubLi Inc, DubLi Network og DubLi.com, de anonyme kilder frygtede, men sådan forholder det sig ikke.

Derfor får DR kritik af Pressenævnet.

De kan læse mere om afgørelsen på nævnets hjemmeside, som har denne adresse: www.pressenaevnet.dk

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Presseetik > Presseetik

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.