omdr1024 top

Klage over børneprogrammet Specialklassen. Sendt på DR Ramasjang siden januar 2010. Afgørelse den 15. marts. Delvist medhold.

17. mar. 2010 15.06 

Dukkeserien Specialklassen havde premiere på DR's nye børnekanal, DR Ramasjang i januar 2010. I serien følges børnene Jeppe og Osman og deres liv og skolegang. Der blev klaget over, at DR hermed var med til at hænge en bestemt gruppe børn ud, som i forvejen har store problemer.
DR svarede, at det bestemt ikke var hensigten og at man tværtimod - ved hjælp af humor og i fiktionens skikkelse - ville opnå forståelse for, hvordan det er at være udenfor normen.
Klager var ikke tilfreds med svaret og klagede videre til lytternes og seernes redaktør bl.a. med den begrundelse, at man fastholdt en stereotyp skildring af specialklassebørnene.
Lytter- og seerredaktøren fandt det bekymrende, at en gruppe med pædagogisk erfaring havde en helt anderledes opfattelse af, hvordan børn forstod serien. Han mente, at det gav grund til at tydeliggøre intentionerne.
Udsendelsen af serien stoppede i marts måned. Redaktionen oplyste, at man på baggrund af kritikken ville ændre seriens navn og justere tonen og i kommende nye afsnit vægte styrkerne hos hovedpersonerne. DR lavede samtidig en kvalitativ undersøgelse, som viste, at serien rammer sin målgruppe, og at børnene gennemgående forstår humoren og intentionerne. Serien relanceres i efteråret 2010.

Se hele afgørelsen her.

 

Send link til:

drdketik_200x60

rss abonnement

Hvad laver en vagthund?

Jobbet er blevet beskrevet som en 'brugernes ambassadør', 'DRs interne ombudsmand' og 'DRs vagthund'.
Læs mere her

 

Valgt som præsident

Jacob Mollerup er netop blevet valgt som formand for den internationale forening for ombudsmænd i nyhedsmedier, ONO.

 

Fogedforbud var uberettiget fra starten

Behandlingscentret Møllen gik i fjor rettens vej og krævede et fogedforbud mod et kritisk indslag i 21 Søndag. Indslaget byggede på skjulte optagelser, og det ville være første gang i DRs historie, at der blev nedlagt fogedforbud mod brugen af skjulte optagelser. Nu har både Landsretten og Højesteret talt: indslaget var i orden. Hør Jacob Mollerups kommentar til dommen i DR Indefra den 18. april 2010.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > afgoerelser

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.