preload loader
LSR-NYTOP
folketingsvalg

Foto: Foto fra bånd

 

FV2007 på DR1: Duellen, afslutningsdebatten og Mød partierne

 

Baggrund:
De største produktioner i den meget omfattende dækning op til valgdagen den
13. november var diskussionen mellem de to statsministerkandidater (Duellen på DR1) og den store afslutningsdebat på DR1.
En anden satsning var udsendelsesrækken Mød partierne på DR1, hvor alle ni partier havde mulighed for at stille to repræsentanter og til at vise en valgvideo. Steffen Kretz interviewede. Programmet gav - traditionen tro - en del henvendelser med engagerede kommentarer. I alt 15 indsendte en klage via Kontakt DR - men udsendelserne blev diskuteret i mange andre debatfora. Af de nævnte 15 klager var de fleste en kritik af, at venstrefløjspartierne havde været udsat for en særlig hård behandling. Blandt valgvideoerne var det især DRs accept af at vise Dansk Folkepartis video (der beskrev en række trusler mod Danmark) som gav anledning til kritik.
Duellen og afslutningsdebatten fik i hovedsagen ros og anerkendelse, men der var kritik af enkelte ordvekslinger, kameraføringer mv.
Der var via Kontakt DR 61 klager over partisk valgdækning i de nævnte programmer. Heraf klagede 30 over at dækningen var til fordel for oppositionen, mens 31 mente den var til fordel for regeringssiden. Denne optælling omfatter imidlertid ikke kritikken af hhv. interviewet med Karen Jespersen og kritikken af Henrik Qvortrup som kommentator (se omtalen heraf).

Svar på kritikken:
DRs ledelse har afvist den generelle kritik og erklæret, at der var tale om den flotteste valgdækning i mange, mange år. Kritikken af de hårde spørgsmål er typisk blev afvist under henvisning til DRs forpligtelse til at være kritisk overfor alle partier. Vedr. DF-videoen afviste DR, at der var grund til at gribe ind overfor et sådant lovligt, politisk statement.

Konsekvens og opfølgning:
Det er uundgåeligt, at en række detaljer kan diskuteres i en så omfattende dækning. Men det er ledelsens vurdering, at valgdækningen har levet fuldt op til DRs forpligtelser, og at der er et godt grundlag for at arbejde videre med de store dækninger i et tæt samspil mellem tv, radio og web.

Kilde: Lytter- og seerredaktørens rapport: "Henvendelser til DR om programvirksomheden, 2. halvår 2007."

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2007_kritiktop20

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.