preload loader
LSR-NYTOP
Karen Jespersen, velfærdsminister

Karen Jespersen, velfærdsminister.

© DR

 

Interview med Karen Jespersen om hjemmehjælp

 

Baggrund:
Socialminister Karen Jespersen (V) blev interviewet i TV-Avisens 18.30-udgave fredag den 9. november i forbindelse med en ny undersøgelse bestilt af Ældresagen. Undersøgelsen belyste bl.a., hvilken holdning hjemmeplejemodtagere har til den hjælp, der gives til at komme i bad.  Af et indslag om undersøgelsen fremgik det, at de ældre gerne ville have mere hjælp til at komme i bad, end de rent faktisk fik fra hjemmeplejen.
Det efterfølgende interview udviklede sig til et mundhuggeri mellem ministeren og studieværten. Ministeren betvivlede undersøgelsen, som den var gengivet i indslaget og det kom til en række skarpe ordvekslinger om DRs information af ministeren.
Forløbet fik mange til at klage over, at TV-Avisen ikke havde givet Karen Jespersen en fair behandling. Alene gennem Kontakt DR kom der 42 klager.

Svar på kritikken:
TV-Avisen forklarede i første omgang, at forløbet hang sammen med de problemer, der af og til opstår, når studieværten og interviewpersonen befinder sig et andet sted. Det blev dog samtidig oplyst, at en række problemer i indslagene var behandlet under efterkritikken.
Et par af klagerne bad lytternes og seernes redaktør behandle sagen. I sin indstilling - som generaldirektøren valgte at følge - påpegede lytter- og seerredaktøren, at TV-Avisens indslag gav et misvisende og uklart indtryk af den omtalte undersøgelse. Det var disse uklarheder, der var medvirkende til det forvirrende forløb af live-interviewet. TV-Avisen havde på forhånd sendt sit materiale om undersøgelsen til ministeren. DR endte med delvist at beklage den manglende præcision i indslaget.

Konsekvens og opfølgning:
Sagen er blevet grundigt behandlet i efterkritikken. Det viste sig her, at TV-Avisens første forklaring om tidsforskydningen ikke kunne bekræftes.

Kilde: Lytter- og seerredaktørens rapport: "Henvendelser til DR om programvirksomheden, 2. halvår 2007."

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2007_kritiktop20

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.