preload loader
LSR-NYTOP
mast13

Foto: Jonas Klinkvort Laursen

 

Sendeproblemer på radioen

 

Baggrund:
FM-kanalerne har også i 2. halvår af 2007 været ramt af sendeproblemer på et historisk højt niveau. Det har ført til en løbende strøm af lytterklager, som har rettet sig mod forstyrrende fejl i den tekniske afvikling af enkelte udsendelser og indslag - herunder mislykkede omstillinger, afbrudte telefoninterviews, udsving i lydniveau mv. Hele radioaviser har også i 2. halvår måtte udgå p.gr.a. tekniske problemer.

Svar på kritikken:
DR har beklaget og undskyldt problemerne, som i hovedsagen skyldes besvær med indkøring af nyt redigerings- og afviklingsudstyr. Det betød at gammelt udslidt udstyr i Radiohuset måtte bruges langt længere end planlagt. Efter leverandør-problemer og en besværlig indkøring er det nye system til afvikling af FM-udsendelser nu ved at være i nogenlunde stabil drift i DR Byen. Der er imidlertid fortsat mange fejl, der skal rettes, før det fungerer på et tilfredsstillende kvalitetsniveau.

Konsekvens og opfølgning:
DAB og netkanalerne flyttes (som de sidste) fra Radiohuset ved udgangen af marts. Der arbejdes videre med at etablere den endelige model, hvor radioafviklingen flyttes ind i et multimedielt miljø. En anden fejlkilde, der arbejdes systematisk med, er betjeningsfejl i forbindelse med de radioudsendelser, hvor studieværten eller journalisten selv står for afviklingen. Der er iværksat ekstra undervisning for at reducere disse fejl.

Kilde: Lytter- og seerredaktørens rapport: "Henvendelser til DR om programvirksomheden, 2. halvår 2007."

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2007_kritiktop20

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.