preload loader
LSR-NYTOP
undertekster410x150

Foto: Jakob Skaaning Hansen

 

Problemer med tekstning

 

Baggrund:
Også årets anden del har budt på mange klager over manglende eller mangelfulde tekstninger. Knap 100 har skrevet herom via klagefunktionen på "Kontakt DR". Værst var det i sommermånederne og det tidlige efterår, hvor problemerne forekom flere gange ugentligt.

Svar på kritikken:
En del af de problemer seerne har oplevet, skyldes ikke DR men fejl med modtagelse af tekstningen via det nye jordbaserede, digitale sendenet (DTT). I mange tilfælde har rådgivning fra DRs tekniske call-center vedr. indstilling af udstyret kunne løse problemerne.
Derudover har der desværre været problemer med det tekstanlæg, som er et element i DRs afviklingssystem. Hertil kommer problemer med TTV-tekster (altså tekster der kan vises via tekst-tv s.399) som ikke er blevet færdiggjort før udsendelsesstart.

Konsekvens og opfølgning:
Den primære kilde til fejlene blev fundet og rettet ultimo august 2007. Trods et klart fald i antallet af fejl hen over efteråret og vinteren har det efterfølgende været nødvendigt at justere arbejdsgangen vedr. tekstning af udsendelsesmateriale, da der fortsat afvikles fra både bånd og server i DR Byen, hvilket desværre giver fejlkilder. Dette arbejde blev afsluttet primo december. Der har ikke siden været oplevet fejl med teksterne.
Et særligt problem m.h.t. TTV-tekster ligger i TV-Aviserne, hvor en del indslag er færdige så sent, at de ikke når at blive tekstet.
Omfanget af de tekstede udsendelser skal i følge public service-aftalen stige gradvist de kommende år.

Kilde: Lytter- og seerredaktørens rapport: "Henvendelser til DR om programvirksomheden, 2. halvår 2007."

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2007_kritiktop20

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.