preload loader
LSR-NYTOP
Yallahrup Færgeby

Foto: Sune Gamst

 

Yallahrup Færgeby

 

Baggrund:
I december sendte DR2 en julekalender for voksne i 24 afsnit - og lancerede samtidig mange tilbud i tilknytning til serien på dr.dk/yallahrup . Yallahrup Færgeby er en satirisk dukkeserie der bl.a. handler om vennerne Ali og Hassan på hhv. 12 og 13 år.  Yallahrup Færgeby er i sit visuelle udtryk en parodi på DRs klassiske dukkejulekalender Jullerup Færgeby - men sat ind i en ny og tidssvarende kontekst, der bl.a. afspejler dagens multi-kulturelle Danmark.
Serien blev vel modtaget af seere og web-brugere, men DR har også modtaget omkring 50 kritiske henvendelser, ligesom der var kritiske indlæg i den offentlige debat. Kritikken har bl.a. gået på, at serien på urimelig vis gjorde grin med indvandrere og homoseksuelle og at den kunne være med til at forværre problemer med en grov sprogtone blandt børn og unge. Enkelte har klaget over, at seriens faste genudsendelse dagen efter lå for tidligt (19.50) - altså før mange børns sengetid.

Svar på kritikken:
DR2's chefredaktion har gjort et stort arbejde med at svare på kritikken og forklare intentionerne bag serien og de satiriske livtag, den tager med en række tabuer og fordomme om bl.a. integration, 2. generationsindvandrere, euforiserende stoffer og stress. Det er ikke mindst en fortælling om pubertet, kærlighed, venskab og voksenmobning - og om at finde sig selv, og opnå anerkendelse fra omverdenen.  Serien er et forsøg på både at lave grin med og afdramatisere "perkerdansk og gangsta-romantik". Der er ikke meget forråelse at hente i beskrivelsen af lille Ali. Man ser den lille usikre dreng - og ikke en "syg gangster".

Konsekvens og opfølgning:
Selvom der har været kritik, har debatten om Yallahrup Færgeby først og fremmest været en konstruktiv og alsidig diskussion om sprogbrug og om hvorvidt man kan skyde hul på stereotyperne gennem satiren. Debatten og kritikken af genudsendelsestidspunktet vil indgå i arbejdet med tilsvarende projekter fremover.

Kilde: Lytter- og seerredaktørens rapport: "Henvendelser til DR om programvirksomheden, 2. halvår 2007."

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2007_kritiktop20

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.