preload loader
LSR-top
kritikkenstop20_410-px 
Her har vi samlet de 20 mest omdiskuterede emner i 2. halvår af 2007.

En replik om 11. september i Aftenshowet

I Aftenshowet fortalte den ene af værterne at han var flov over at indrømme sine første tanker, da han hørte om terrorangrebet på World Trade Center.

 

DAB-omlægning

Samtidig med en stor tilfredshed med- og fremgang for digitalradio i Danmark, er der i kølvandet på lukningen af fire DAB-kanaler kommet hundredevis af klager over omlægningerne.

 

Jul i Svinget

Årets traditionelle julekalender på DR1 fik en del ros, men gav også anledning til kritiske henvendelser.

 

Problemer med at høre hvad der bliver sagt

Der kommer en stabil strøm af klager over, at det er for svært at høre, hvad der bliver sagt i udsendelserne.

 

Pakkeleg

Julens populære Pakkeleg på www.dr.dk fik igen store besøgstal, men der er fortsat en del klager over spillets afvikling og præmieuddeling

 

Michael Rasmussens farvel til Tour de France

Da Michael Rasmussen måtte stå af cyklen under Tour de France, bl.a. på grund af DRs nyhed om Rasmussens manglende samarbejde ved dopingkontrol, modtog DR en del kritik.

 

Streaming af billeder og lyd på www.dr.dk

Der er fortsat mange klager over problemer med at se tv og høre radio via dr.dk.

 

Manglende playlister

Der er et stort antal klager over mangler ved DRs playlister. DR henviser til, at oplysninger om den musik, der er spillet i radioen, kan findes på dr.dk/playlister, men tjenesten har været præget af mange driftsproblemer.

 

Problemer med tekstning

Årets anden del har budt på mange klager over manglende eller mangelfulde tekstninger.

 

FV2007 på DR2: Jersild & Spin

På DR2 bestod valgdækningen blandt andet af langt flere udgaver af Jersild & Spin. Henrik Qvortup medvirkede som kommentator, og efter at Se & Hør hævdede, at der var lavet sort arbejde hos Naser Khader, forlangte mange seere at Qvortup blev fjernet fra skærmen.

 

Sendeproblemer på tv

Problemer med den tekniske kvalitet i tv-afviklingen har givet en jævn strøm af klager.

 

FV2007 på DR1: Duellen, afslutningsdebatten og Mød partierne

Duellen og afslutningsdebatten ved folketingsvalget fik i hovedsagen ros og anerkendelse, men der var kritik af enkelte ordvekslinger, kameraføringer mv.

 

Yallahrup Færgeby

Yallahrup Færgeby blev vel modtaget af seerne, men DR har også modtaget omkring 50 kritiske henvendelser, ligesom der var kritiske indlæg i den offentlige debat.

 

FV2007 på DR1: Valgaften

DRs dækning på valgaftenen havde høje seertal og fik mange anerkendelser. Der kom dog også kritiske reaktioner, bl.a. gik på, at der blev bragt for få resultater.

 

Interview med Karen Jespersen om hjemmehjælp

Et interview med Karen Jespersen i TV-Avisen udviklede sig til mundhuggeri med studieværten. Efterfølgende klagede mange over at Karen Jespersen ikke havde fået en fair behandling.

 

Hensyn til børn i programplanlægningen

Kritik for manglende hensyn til børn i programplanlægningen er et tilbagevendende tema. Det er især klager om indslag med voldsomme billeder, der er blevet vist på tidspunkter, hvor mindre børn (også) ser fjernsyn.

 

Nybroe-sagen

Sagen om to omstridte reportager fra Irak - produceret af journalist og nyhedsvært Jeppe Nybroe - gav i august og september anledning til snesevis af klager og kritiske henvendelser.

 

Kritik af generelt kvalitetsfald p.gr.a. spareplanerne

Siden det i februar 2007 stod klart, at DRs budgetproblemer ville få mærkbare følger for program-udbuddet, har DR modtaget mange protester og kritiske henvendelser herom.

 

Sendeproblemer på radioen

FM-kanalerne har været ramt af sendeproblemer på et historisk højt niveau. Det har ført til en løbende strøm af lytterklager.

 

Besparelser på kulturdækningen

De planlagte omlægninger og nedskæringer inden for kulturområdet har givet mange kritiske reaktioner i sidste del af 2007.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jacob Mollerup, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på jmol@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

Hensynet til medvirkende under 18 år

DR fulgte i dokumentarserien, Kæft, trit og flere knus, livet på behandlingshjemmet Schuberts Minde. Men tog DR de nødvendige forholdsregler og er børn helt ned til 11 år, overhovedet i stand til at overskue konsekvenserne, når de siger ja til at medvirke i en nærgående dokumentar som denne? Og svigtede DR alt for længe at sikre en debat om de kontroversielle metoder på Schuberts Minde? Hør Jacob Mollerup diskutere denne problematik med den ansvarlige redaktør, Søren Juul Baunsgaard. Det er i DR Indefra fra den 1. marts 2012.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2007_kritiktop20

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.