preload loader
LSR-NYTOP
De sorte spejdere

De Sorte Spejdere blev bedt om at kommentere OL-finalen i synkronsvømning. Det førte i løbet af lørdag formiddag til endnu en "seerstorm".

Foto: Agnete Schlichtkrull

 

OL - synkronsvømning med De Sorte Spejdere

04. mar. 2009 17.25 

Baggrund:
De Sorte Spejdere (Anders Lund Madsen og Anders Breinholt) blev bedt om at kommentere finalen i synkronsvømning, der blev sendt lørdag formiddag den 23. august. Det førte i løbet af lørdag formiddag til endnu en "seerstorm" - med over 100 klager på kort tid. Mange mente, at man krænkede seriøse sportsudøvere ved at gøre grin med deres sportsgren og deres indsats. De øvrige mente typisk, at det var dumt og useriøst. DR fik dog også et stort antal positive reaktioner på initiativet.

Svar på kritikken:
DR sendte over 350 timers seriøst tv fra OL og dertil kom den seriøse sportsdækning på nettet og i radioen. Men selv om det er sport, skal DR også løbende eksperimentere og teste nye måder at behandle stoffet på. Således valgte man at lade De Sorte Spejdere kommentere synkronsvømning. Med det populære par som kommentatorer satte DR samtidig ekstra fokus på en sportsgren, som ellers er lidt overset. Lederen af synkronsektionen under Dansk Svømmeunion, Sidsel Jørgensen, har da også støttet ideen og udtalt, at De Sorte Spejdere ifølge hendes vurdering kan være med til at få flere til at opsøge sporten.
DR beklagede overfor de seere, der fandt kommentarerne stødende, men understregede, at DR havde søgt at gøre opmærksom på, at det var satire.

Konsekvens og opfølgning:
Problemet var, at alt for mange seere ikke var klar over, at det var satire. De lukkede bare - intetanende - op for transmissionen en lørdag formiddag. DRs konklusion er, at det i lignende tilfælde er vigtigt at sikre væsentligt bedre information.

Se hele Kritikkens Top 20

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2008

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.