preload loader
LSR-NYTOP
Otto Leisner

'Pladeparade' med Otto Leisner fra 1960'erne var et af de programmer brugerne kunne gense på Bonanza - når teknikken fungerede.

Foto: DR ARC

 

Teknikproblemer med Bonanza

13. okt. 2008 11.02 

Baggrund:
Efter stor foromtale lancerede DR den 16. januar 2008 konceptet Bonanza - et tilbud til danskerne om at gense 'guldet' fra DRs arkiver, efter eget valg. På www.dr.dk/bonanza kunne man stemme om de i alt 100 bedste tv-programmer ud af 1000 fra før 2002. Bonanza er en slags startskud i den lange proces med at digitalise-re alt DRs indhold i arkiverne.
Det gav imidlertid en strøm af klager, at teknikken ikke kunne følge med den store ef-terspørgsel. Alene de første dage efter lanceringen blev omkring 14.000 besøgende på websitet mødt af "teknisk uheld - vi beklager".

Svar på kritikken:
DR beklagede de tekniske problemer. De skyldtes, at der kom så mange besøgende til sitet - over 115.000 den første uge - at kapaciteten ikke rakte. De der kom igennem afspillede imidlertid over 750.000 klip den første uge.

Konsekvens og opfølgning:
På grund af nedbruddene blev den første afstemning forlænget. Der kommer imidler-tid stadig klager fra folk, der har problemer med Bonanza.
Fra oktober lanceres en ny version, hvor man også kan høre radio. I den forbindelse bliver også video-delen redesignet og forbedret. Ligeledes arbejdes der på at udvide DRs kapacitet til at afvikle videoklip i det format Bonanza bruger (flash) - fordelen er bl.a. at det afvikles lige let på pc, Mac og Linux.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2008

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.