preload loader
LSR-NYTOP
21Søndag 26. april budget fejl

Der blev klaget over mangler i budgettet i et indslag om fattige danskere i 21Søndag.

© DR

 

Fejl i regnskab i 21 Søndag

26. aug. 2009 12.30 

Baggrund:
Den 26. april bragte 21Søndag et indslag om fattige danskere - herunder om mennesker der blev sat ud af deres lejlighed. Indslaget fik over 50 seere til at kontakte DR - halvdelen af dem for at rose indslaget, den anden halvdel for at påpege en fejl:
I indslaget medvirkede bl.a. en kvinde, hvis privatbudget blev vist i en grafik på skærmen, men uden at børnefamilieydelsen indgik i regnskabet.

Svar på kritikken:
Klagerne modtog alle personligt svar med beklagelse og oplysning om, at ydelsen efter redaktionens opfattelse ikke gjorde den store forskel i det samlede budget, da den kun forhøjede rådighedsbeløbet med 30 kr. om dagen. Det anfægtede efter redaktionens opfattelse ikke indslagets præmis: Flere lejere sættes på gaden og uligheden er stigende.

Konsekvens og opfølgning:
Fejlen blev også rettet og beklaget på DR Nyheders klagesite Fejl og Fakta.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.