Kritik af Disney Sjov
26. aug. 2009 13.11 Baggrunden:
Der har altid været mange reaktioner på DRs tegneserie-programmer - ikke mindst på Disney Sjov, der prøver at nå en meget sammensat gruppe af seere i mange aldre. Det seneste halvår er kritikken imidlertid vokset. Alene til klagefunktionen på "Kontakt DR" og til DR Programservice har 44 rettet kritik. Den går typisk på, at kvaliteten er for lav - bl.a. er der kritik af nogle af de nye serier og af Bubbi Bjørnene.
Svar på kritikken:
Historisk set har DR ofte fået klager, når der kom nye serier ind. Men mange af disse serier er endt med at blive meget populære - og er blandt dem mange gerne vil se igen. I år er der eksperimenteret med hyppigere udskiftning indenfor en sæson. Samtidig er Disneys nye serier meget eksperimenterende både i form og indhold, og ikke bygget over de velkendte universer fra lange tegnefilm, som Tarzan, Aladdin osv.
Konsekvens og opfølgning:
DRs tegnefilmsredaktion ser klagerne som en forventet reaktion på grund af de nye stilarter - men også som udtryk for seernes konservatisme og den meget sammensat-te/aldersblandede målgruppe, programmet ses af. Redaktionen følger reaktionerne nøje og har en løbende dialog med mange seere.