preload loader
LSR-NYTOP
X-Factor©

Snesevis af seere klagede over, at de fik en retur-sms, hvoraf det fremgik, at deres stemme ikke var registreret i X Factors finale-afstemning

Fremantle Media

 

X Factor - kritik af sms-afstemning

26. aug. 2009 15.22 

X Factor - kritik af sms-afstemning

Baggrund:
Når der under finalen i X Factor åbnes for afgivning af sms-stemmer fra seerne, afsendes der på kort tid hundredetusinder af sms’er. Snesevis af seere har klaget over, at de fik en retur-sms, hvoraf det fremgik, at deres stemme ikke var registreret. Samme fænomen har også været diskuteret i debatfora på nettet og i flere aviser.

Svar på kritikken:
Når en seer modtager en sms om, at stemmen ikke er blevet registreret, har det i alle de undersøgte tilfælde vist sig, at der var blevet afgivet flere stemmer fra samme mobiltelefon, oplyser DR Distribution. Den først afgivne stemme blev derfor korrekt modtaget, resten afvist. Rækkefølgen på retursvarene udsendes imidlertid sommetider i vilkårlig rækkefølge fra teleselskaberne og derfor kan nogle opleve, at "din stemme gælder ikke" kommer før "tak for din stemme". Det skaber naturligvis tvivl hos mange.

Konsekvens og opfølgning:
DR vil undersøge, om det er muligt at sikre, at svar-sms’er ankommer i korrekt rækkefølge - "tak for din stemme" på den først modtagne sms og derefter "din stemme gælder ikke" på eventuelt yderligere sms-stemmer fra samme mobiltelefon.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.