preload loader
LSR-NYTOP
Talent 09

Sangduoen Maria og Michael burde ifølge visse seere ikke have været med i Talent 2009.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1

 

Talent 2009: Var Michael og Maria amatører?

10. feb. 2010 11.06 

Baggrund:
Mindst 40 seere klagede over, at sangduoen Michael og Maria fik lov at deltage i Talent 2009. Seerne følte sig snydt, fordi de i programmet havde fået det indtryk, at de to arbejdede indenfor rengøring og bare var amatører. Men flere havde senere hørt, at parret både havde udgivet flere cd'er og optrådt i mange sammenhænge.

DR's svar:
Talent 2009 var en konkurrence, der gav et talent mulighed for det store danske gennembrud. DR havde ikke på forhånd ønsket at udelukke nogen - hverken de mange amatører, som aldrig har stået på en scene før, eller dem som på et eller andet tidspunkt har tjent lidt på at optræde med deres talent.
I Maria og Michaels tilfælde er det korrekt, at de som duo har optrådt i forskellige, smallere sammenhænge, og at de har indspillet et par cd'er - men uden på nogen måde at have fået et bredt gennembrud. Det er således korrekt, at det var rengøringen og ikke musikken, der var deres primære indtægtskilde. Derfor anser DR ikke deres medvirken for et problem i forhold til programmets betingelser, som netop tager udgangspunkt i, om de pågældende er kendt i den brede offentlighed.

Konsekvens og opfølgning:
DR fandt kritikken urimelig, men må tage til efterretning, at der var seere, der følte sig forkert informeret.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2009 - 2. halvår

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.