Manglende genudsendelser af Pagten
10. feb. 2010 12.35 Baggrund:
En del seere klagede over, at DR's julekalender for de større børn - Pagten - ikke blev genudsendt på DR1 dagen efter. Mange børn, der ikke havde været hjemme på sendetidspunktet, gik således glip af dagens afsnit.
DR's svar:
DR svarede, at Pagten især var for de større børn - fra 8 år og opefter. Den blev derfor sendt på DR1 og DR HD kl. 19.30 og på DR Ramasjang kl. 20.00. Der var ikke planlagt nogen genudsendelse dagen efter, men alle seriens afsnit kunne ses på www.dr.dk/pagten i ca. 30 dage fra afsnittet var blevet vist på DR1.
Konsekvens og opfølgning:
Efter en uge havde et stort antal seere udtrykt ønske om, at få Pagten genudsendt på DR1 dagen efter. Da det mest uhyggelige af Pagten på dette tidspunkt var overstået, valgte man derfor at genudsende den kl. 16.30 på alle hverdage (forskellige tidspunk-ter i weekenden). Det er et sendetidspunkt, som DR traditionelt har genudsendt julekalendere på, men som på grund af det lidt for barske indhold, ikke passede til Pagtens første uge.
I øvrigt sendte DR Ramasjang alle afsnit af Pagten i træk den 24. december.