preload loader
LSR-NYTOP
Kæft, trit og knus

Programserien fra Schuberts Minde skabte i maj og juni meget debat.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR

 

Kæft, trit og knus

23. aug. 2010 12.09 

Baggrunden:
DR sendte i maj og juni 2010 en programrække - Kæft, trit og knus - om unge på behandlingshjemmet Schuberts Minde. Over 20 seere klagede over, at man udstillede de unge, der var med i udsendelsen. Kritikken gik typisk på, at der ikke blev taget hensyn til deres ret til privatliv og at DR ikke havde taget højde for de konsekvenser, et sådan program kan have på sigt for de medvirkende børn og unge.

DR's svar:
Redaktionen fremhævede i sine svar, at man fra starten var meget opmærksom på disse problemer. Således havde alle de medvirkende børn, deres forældre, pædagoger og behandlere fulgt produktionen og givet deres tilsagn. Desuden så både børn og pædagoger udsendelserne på forhånd, og var glade for resultatet.
Selv om programmet skildrede virkeligheden, som den er - og det ind imellem kan være svært at være vidne til - mente redaktionen således ikke, at nogen blev udstillet.

Konsekvens og opfølgning:
Reaktionerne har ikke fået DR til at ændre kurs på området. DR's programetikudvalg har haft en tema-drøftelse om børn og unge som medvirkende - bl.a. på baggrund af programserien Kæft, trit og knus. Konklusionen blev, at de programetiske regler er gode nok på området. Det centrale i sagerne er, at der er tale om væsentlige samfundsrelevante emner og at DR skal tage helt særlige hensyn og erkende sit ansvar for den påvirkning, som udsendelserne udsætter de medvirkende børn for.

Fra Kritikkens Top 20 1. halvår 2010


 

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.