preload loader
LSR-top
Debatten

Det vakte kritik da Debatten på DR2 blev relanceret med bl.a. et live-publikum.

Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1

 

Send eller anbefal link

Debatten på DR2

23. aug. 2010 12.03 

Baggrunden:
DR2-programmet Debatten blev i februar 2010 relanceret i en ny udgave med Clement Kjersgaard som vært og nu med et live-publikum. Mange klagere mente, at programmet var blevet forringet, idet debattørerne taler i munden på hinanden og ofte bliver afbrudt af værten, før de har talt færdig.  Der var også kritik af live-publikummet, som for nogle klagere gjorde udsendelsen mindre seriøs.
 
DR's svar:
Nylanceringen skete med ønsket om at skabe mere dynamik i programmet med fokus på tre centrale elementer: Man indsatte et live-publikum for at holde debattørernes svar kortere og mere levende, man lod vært Clement Kjersgaard gennemføre konfrontations-interview undervejs i programmet for at nå et spadestik dybere i argumentationen og man lod debattørerne udskifte undervejs for at give flere facetter af den igangværende debat og for at nå længere rundt om emnerne. Redaktionen fastholdt, at det dermed var lykkedes at skabe et program, der var mere levende og mindre forudsigeligt.
 
Konsekvens og opfølgning:
Man har siden omlægningen løbende justeret på antallet af medvirkende, tempoet og publikums plads i programmet og det vil man fortsat gøre i et forsøg på at ramme det bedste miks. Redaktionen har fokus på, at debatterne ikke udvikler sig til "råbekonkurrencer".

Fra Kritikkens Top 20 1. halvår 2010


 

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jacob Mollerup, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på jmol@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

Hvorfor gik det galt?

DR dokumentaren 'Når lægen ved bedst' blev sendt i september 2008. Efterfølgende blev DR anklaget for injurier og sagen endte med, at to DR-journalister blev døbt. Hør Jacob Mollerup fortælle om sagen og hvorfor det gik så galt som det gjorde. Også DR’s dokumentarchef Steen Jensen kommenterer sagen. Det er i DR Indefra fra den 10. november 2011.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.