Interview med Rigmor Zobel i 21 Søndag
23. aug. 2010 12.02 Baggrunden:
Omkring 40 seere klagede over et interview den 21. februar i 21 Søndag med Rigmor Zobel. Flere mente, at emnet var useriøst. De fleste klager gik dog på, at interviewet var for ukritisk og at Rigmor Zobel uden modspørgsmål fik lov til at fremsætte en lang række påstande. Som eksempel angav de, at interviewet var unfair overfor politiet og især den politimand, der var blevet omtalt med navn.
DR's svar:
Redaktionen svarede, at det hørte med til vurderingen, at der kun var tale om en mindre forbrydelse (og en bødestraf på 20.000 kr.) og at Rigmor Zobel ikke havde fået positiv særbehandling. Man afviste, at DR burde have bortredigeret Zobels anklager og påpegede, at betjenten og hans arbejdsgivere havde sagt nej til at medvirke i indslaget.
Konsekvens og opfølgning:
I den offentlige debat om interviewet medgav DR's nyhedsdirektør, at også han havde savnet flere kritiske spørgsmål. Efter en klage fra Københavns Politi bragte DR en beklagelse af, at betjenten var blevet omtalt med navn.
Fra Kritikkens Top 20 1. halvår 2010