preload loader
LSR-NYTOP
SKUM - DR

Det medførte bunker af personlige og ofte meget følelsesladede klager fra unge brugere, da DR valgte at lukke ungdoms-sitet Skum

Foto: DR © DR

 

Lukningen af Skum

05. sep. 2011 13.14 

Baggrund:
Da DR i januar 2011 offentliggjorde, at ungdoms-sitet Skum skulle lukke i marts 2011, blev DR bestormet med henvendelser fra unge brugere. Mange af henvendelserne var meget personlige og beskrev den betydning, som Skum havde for dem og det savn som en lukning af dette unikke fællesskab ville medføre. Mange mente, at det ligefrem var uansvarligt af DR at lukke sitet, da DR ikke tilbød et reelt alternativ.

DR's svar:
DR takkede for det store engagement og svarede at lukningen skyldtes, at alt for få gjorde brug af DR's ungetilbud. Derfor valgte man bl.a. at lukke Skum og i stedet satse på helt nye tiltag - herunder nye programmer og et helt nyt webunivers.
Disse nye tiltag træder i kraft i løbet af 2011.  

Konsekvens og opfølgning:
På dr.dk/skum kan man bl.a. finde links til en 'skum'-side på Facebook og netsiden Muks, der er et forum oprettet af gamle 'skum'-brugere, hvor det gamle community lever videre. DR arbejder stadig på sit nye initiativ for unge: DR Mama.

 

Fra Kritikkens Top 20 1. halvår 2011. Se alle

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.