preload loader
LSR-NYTOP
Margaret Lindhardt

Hundredvis af lyttere beklagede, at Margaret Lindhardt efter 16 år måtte tage afsked med rollen som vært for Giro 413.

Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1

 

Margaret Lindhardt og Giro 413

25. jan. 2012 12.02 

Baggrund:
Da DR den 17. oktober 2011 offentliggjorde, at den populære Giro 413-vært, Margaret Lindhardt, ikke længere skulle bestyre programmet fra nytår, udløste det mere end 50 klager via Kontakt DR og mange vrede indlæg på debatsider.  Klagerne var uforstående overfor, at Giro 413 skulle moderniseres og henviste til deres store tilfredshed med, hvordan Margaret Lindhardt havde bestyret det populære program.

DR's svar:
DR forklarede, at det var almindelig praksis at skifte vært med mellemrum og at det var sket utallige gange i løbet af de 60 år, Giro 413 havde eksisteret. Det blev understreget, at Margaret Lindhardt havde gjort det godt og ville være at finde på P5 i et nyt program. DR forsikrede, at det ikke var planen at ændre Giro 413 radikalt.

Konsekvens og opfølgning:
Det kan ikke undgås, at DR også fremover kommer til at flytte værter fra programmer og kanaler mod deres ønske. Men DR skal sikre, at værterne løbende informeres om fremtidsplanerne, så de ikke - som i denne situation - føler, at de ikke har fået ordentlig besked om, hvad der skal ske.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.