preload loader
LSR-NYTOP
Omar Marzouk og Anders Lund Madsen er klar med satire

En del lyttere mente, at Nyhedseksperterne var en dårlig erstatning for P1’s politiske satireprogram, Selvsving, der blev nedlagt tidligere på året.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1

 

P1 Morgen og Nyhedskonsulenterne

25. jan. 2012 12.54 

Baggrund:
I oktober 2011 indførte man Nyhedskonsulenterne som et dagligt humoristisk indslag i P1 Morgen. Nyhedskonsulenterne Anders Lund Madsen og Omar Marzouk skiftedes til at tilføje skæve kommentarer og synsvinkler på dagens nyheder nogle minutter et par gange i løbet af den tre timer lange morgenflade. Op mod 150 lyttere klagede over konsulenternes kommentarer, som de bl.a. beskrev som ligegyldige, platte og umorsomme. Derudover modtog DR omkring 20 klager over, at tonen på P1 Morgen generelt var blevet mere poppet og præget af mindre seriøsitet. Rundt regnet samme antal henvendelser kom fra lyttere, som gav udtryk for, at de var glade for dagens humoristiske indslag.

DR's svar:
P1 Morgen er fortsat den seriøse, aktuelle og substantielle radiofoniske morgenavis, men man vil - ligesom de traditionelle morgenaviser - også gerne have en "bagside" med en lidt tankevækkende og munter start på dagen. Det har man tidligere gjort med andre satireprogrammer og nu blev konceptet med de cirka tre minutters satiriske bud på dagens avislæsning ved hhv. Omar Marzouk og Anders Lund Madsen prøvet af.
Om kritikken for en mere poppet stil på P1 Morgen, svarede man, at det muligvis kunne hænge sammen med oplevelsen af, at de to værter i studiet arbejder med at få deres samspil til at udvikle sig og blive mere dynamisk - men altid vedrørende sagen og emnet og ikke privat eller poppet.
 
Konsekvens og opfølgning:
Da klagerne begyndte, valgte man at gå i gang med at justere på satireforsøget, så det kom til at passe bedre ind i morgenfladen. Blandt andet beklagede flere lyttere sig over, at det generede dem, at de humoristiske bidrag lå helt op til Radioaviserne. Derfor blev Nyhedskonsulenterne rykket til midt ind i fladen. Og de små bidrag blev desuden reduceret fra 3 til 2 gange pr morgen. Nyhedskonsulenterne stoppede med udgangen af 2011.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.