Folketingsvalget 2011
25. jan. 2012 13.32 Baggrund:
DR Nyheder modtog sammenlagt 365 klager over DR's valgdækning (ekskl. Mød Partierne - se nedenfor). Heraf handlede 189 om tendentiøs valgdækning. 85 af klagerne mente, at DR's dækning faldt ud til "rød bloks" fordel, mens 98 klager mente, at den overvejende var til fordel for den "blå" side. Af specifikke klager over bias kan bl.a. nævnes 10 klager over, at DR ikke med det samme bragte B.T.-historien om Helle Thorning-Schmidts skattefradrag samt 20 klager over, at Lars Løkke Rasmussens tidligere kommunikationschef, Søs Marie Serup, blev brugt som kommentator i valgprogrammet Kandidaterne. Af andre større klagetemaer, var der 25 klager over, at DR udelukkende gjorde brug af Epinion's meningsmålinger. En gruppe klagere mente DR's dækning var for poppet og efterlyste bl.a. ".. valgaften som i gamle dage".
DR's svar:
DR Nyheder svarede, at Søs Marie Serup var valgt, netop fordi hun som tidligere chef for Venstres pressetjeneste havde en unik indsigt i VK-regeringens politiske virke. Derudover blev det pointeret, at hun hver dag fik modvægt fra en af Socialdemokraternes tidligere top-rådgivere, Morten Boje Hviid.
Hvad angik skattesagen svarede DR Nyheder, at det ikke var Ekstra Bladet eller B.T.'s presseetik, der skulle bestemme, hvad DR bragte. Det redaktionelle valg var at vente, til egne journalistiske kriterier om væsentlighed var opfyldt. Det skete, da Lars Løkke forlangte en undersøgelse af, hvordan private oplysninger fra SKAT kunne lækkes til pressen.
På klager om brugen af Epinion blev der svaret, at DR havde valgt kun at bruge Epinion, fordi man havde indgående kendskab og tillid til instituttets metoder, og fordi man mente, at flere institutters resultater blot ville øge forvirringen. Man lovede dog at blive bedre til at understrege den statistiske usikkerhed.
Til klager over den "poppede" valgdækning fremhævede man, at der var lagt vægt på at komme så tæt på samfundsudfordringerne, på partierne og på partilederne som muligt med det formål, at vælgerne selv kunne tage stilling frem til valget. Også valgaftenen blev forsvaret og forklaret: Det var vurderingen, at de allerfleste seere hellere vil se partiledernes taler i stedet for gennemgang af tal fra forskellige valgkredse. I dag findes alle tal let tilgængeligt på tekst-tv, dr.dk og mange andre web-sider, hvor en del seere følger med, samtidig med de ser talerne i tv.
Konsekvens og opfølgning:
Overordnet set er DR Nyheder (i al ydmyghed) godt tilfreds med valgdækningen. Man henviser til, at det på flere planer lykkedes at give vælgerne mulighed for at få nuanceret og uafhængig viden om de vigtigste samfundsspørgsmål, om partiernes holdninger, og om partiledernes ageren i valgkampen. Ressourcerne blev brugt på research på substansen, på mange originale journalistiske historier og på at være tæt på partilederne og partiernes valgkamp i det hele taget.
Det var på forhånd et mål at gå kritisk til kandidaterne og deres politiske udspil, hvilket kan have været medvirkende til, at seerne har opfattet debatter og indslag partiske. Heldigvis fordeler klagerne over dette sig nogenlunde lige på rød og blå blok.
Hvad angår valgaftenen, så erkender man, at der ikke blev bragt resultater nok. Resultaterne var holdt til de store kredse, og der skal fremadrettet gøres mere ud af at dække resultaterne lokalt. Ikke nødvendigvis ved oplæsning af alle resultater som tidligere, men f.eks. ved at finde metoder til at fokusere på de enkelte regioners resultater. I øvrigt skal der også fortsat udvikles på mulighederne på andre platforme end tv - f.eks. på nyhedsapplikationen til mobiltelefoner og på dr.dk og TTV. På næste valgaften vil man gerne dække både fester, taler og resultater på en gang.