preload loader
LSR-NYTOP
Forsiden, dr.dk

Den 14. maj igangsatte DR en storstilet omlægning af dr.dk. Det nye layout faldt dog ikke i alle brugernes smag.

 

Omlægning af dr.dk

14. aug. 2012 13.50 

Baggrunden:
Den 14. maj igangsatte DR en storstilet omlægning af dr.dk. Hensigten med omlægningen er at skabe et skarpere dr.dk ved at forenkle navigationen og strukturen på siden, så sitet fremstår mere prioriteret og tilgængeligt for brugerne. Mange hundrede kritiserede det nye layout. Halvdelen klagede over DR's nye programoversigt, som de mente var en forringelse. En anden gruppe af klagere mente, at sitet var blevet uoverskueligt og enkelte skrev, at siden havde mistet sin relevans og mest af alt mindede om tabloidavisernes hjemmesider. 

DR's svar:
DR oprettede på alle de nydesignede sider en ris og ros formular, hvor man bad brugerne komme med konstruktiv kritik og vurderinger af det ny design. Her stod der bl.a.: "Måske vil du opleve at nogle områder og indgange har skiftet plads, og derfor kræver lidt tilvænning her i starten. Vi har selvfølgelig ikke slettet noget af vores mangfoldige indhold. Vi håber derfor at du vil finde nye brugbare veje ind til de sider du plejer at bruge, og at du måske også bliver inspireret til at besøge andre."
Brugernes reaktioner blev sorteret i kategorierne "ris", "ros", "fejl" og "forbedringer". Alene for forsidens vedkommende modtog DR over 2.000 reaktioner via denne formular, hvor fordelingen var cirka en fjerdedel med ros og tre fjerdedele med ris.

Konsekvens og opfølgning:
Kritikken er brugt til en justering af den nye programoversigt og indgår i det løbende arbejde med at udvikle det nye layout.
DR Medier vil imidlertid fastholde hovedlinjen. Fordelingen af ris og ros svarer til reaktionerne på lignende forandrings-projekter og designet er blevet rigtig godt modtaget i kvalitative brugertest. Samtidig kan DR registrere, at brugernes interaktion med indholdet er stigende efter omlægningen. Således er målet om større tilgængelighed indfriet.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2012 - 1. halvår

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.