preload loader
LSR-NYTOP
Danmarks Indsamlingen 2012

DR modtog mere end 200 klager over penis-sketchen, som mange fandt både usmagelig og malplaceret i et show, der skulle indsamle penge til nødlidende.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1

 

Penissketch i Danmarksindsamlingen 2012

14. aug. 2012 13.44 

Baggrund:
Den 7. januar afholdt DR den årlige Danmarksindsamling. Sidst i showet gik to værter på scenen klædt ud som et par nosser. Herefter fik de selskab af to skuespillere, der var iklædt henholdsvis en penis- og en numsehulsdragt. DR modtog mere end 200 klager over sketchen, som mange fandt både usmagelig og malplaceret i et show, der skulle indsamle penge til nødlidende.

DR's svar:
DR beklagede, hvis indslaget virkede stødende eller unødigt plat. Man skrev, at showets primære formål var at samle penge ind til nødlidende - og dernæst at underholde. DR understregede dog, at sketchen var blevet vist efter mindre børns sengetid og at der var blevet advaret fra scenen, før sketchen blev sendt.

Konsekvens og opfølgning:
I et senere klagesvar til KLF Kirke og Medier erklærede DR's mediedirektør sig enig i, at sketchen ikke passede ind i det stort anlagte indsamlingsshow. Det var et underholdende tv-show, som havde til formål at bakke op om landsindsamlingen, men den pågældende sketch "var ikke på det kvalitetsmæssige niveau, man kan forvente af et underholdningsprogram på DR".

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2012 - 1. halvår

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.