preload loader
LSR-NYTOP
breivik

DR Nyheder modtog ca. 30 klager over, at DR valgte at dække retssagen mod Anders Behring Breivik. De fleste af klagerne mente, at DR skulle stoppe dækningen for ikke at give Breivik taletid.

Foto: Reuters © Scanpix

 

Dækning af retssagen mod Breivik

14. aug. 2012 13.43 

Baggrund:
DR Nyheder modtog ca. 30 klager over, at DR valgte at dække retssagen mod Anders Behring Breivik. De fleste af klagerne mente, at DR skulle stoppe dækningen for ikke at give Breivik taletid. Andre mente, at man med billeder af en smilende Breivik - og den hilsen han kom med i retten - kunne være med til at opildne andre til at følge hans eksempel.

DR's svar:
DR erkendte, at der var flere dilemmaer i dækningen af sagen. På den ene side ville man ikke gå Breiviks ærinde ved at give ham og hans projekt en talerstol. På den anden side var der med retshandlingerne tale om en demokratisk og vigtig proces, som DR Nyheder mente at have ansvar for at dække. Derfor måtte man trække en grænse for, hvor meget Breivik skulle have lov at ytre sig, så der ikke blev tale om propaganda.
På dr.dk lod man f.eks. løbende journalisterne referere og udvælge informationer, de fandt vigtige for sagens dækning. Derimod blev retssagen ikke tv-transmitteret. Ligeledes afholdt DR sig fra at ansøge om interview med Breivik.
Til kritikken af billederne af en smilende Breivik og den hilsen han afgav i retssalen forklarede man, at det naturligvis ikke var intentionen at opildne andre til følge Breiviks eksempel, men at man valgte at vise billederne som led i skildringen af den person og den kynisme, man her havde med at gøre.

Opfølgning:
Der er som nævnt tale om en problematik, som har givet anledning til mange og lange debatter om mediernes rolle i sådanne sager. DR har valgt - mens retssagen kører - at prøve at forstå, hvad der er foregået i mandens hoved ud fra de spørgsmål, den offentlige anklager stiller. Når dommen er afsagt kommer en ny fase, hvor der ikke er nogen planer om at gengive Breivik. Princippet bag denne beslutning er, at selvom det kan være smerteligt at følge, så ville det være en fejl overfor demokratiet og informationsfriheden, hvis man valgte ikke at registrere, at der var en retssag eller nægtede at referere spørgsmål og svar. Man ville på den måde frarøve offentligheden muligheden for at forstå, hvad der er sket. Således har DR set det som sin opgave at stille oplysningerne til rådighed, og lade det være op til den enkelte bruger at beslutte, hvornår de havde fået nok.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2012 - 1. halvår

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.