preload loader
LSR-NYTOP
Spanien mod Italien

DR's kommentator John "Faxe" Jensen fik undervejs i EM-kampen mellem Spanien og Italien d. 10. juni brugt begrebet 'spaniolere' om de spanske spillere. Det medførte over 40 klager fra vrede seere, som fandt betegnelsen nedsættende.

Foto: GIUSEPPE CACACE © Scanpix

 

Omtale af det spanske EM-hold

14. aug. 2012 13.41 

Baggrund:
D. 10. juni sendte DR kampen mellem Spanien og Italien under EM i fodbold. DR Sporten havde til lejligheden valgt at bruge John Faxe Jensen som medkommentator. Han fik undervejs brugt begrebet 'spaniolere' om de spanske spillere, hvilket medførte over 40 klager fra vrede seere, som fandt betegnelsen nedsættende.

DR's svar:
Allerede undervejs i kampen blev kommentatorerne gjort opmærksom på, at betegnelsen blev opfattet uheldigt - og den blev staks rettet til 'spaniere'. Der var ikke tale om nogen ringeagt fra kommentatorernes side. Det var et hændeligt 'uheld', der ikke rykker ved DR Sportens opfattelse af John Faxe Jensen, som en dygtig og engageret kommentator.

Opfølgning:
DR er i sin træning af egne medarbejdere meget opmærksom på forpligtelsen til at brug et godt og korrekt dansk. Den konkrete situation er imidlertid eksempel på noget, der er svært at undgå, når man ønsker at bruge eksperter udefra som kommentatorer.
Dansk Sprognævn skriver, at 'spaniol' og 'spanier' tidligere var jævnbyrdige, neutrale betegnelser, men at 'spaniol' nok endda blev regnet for lidt finere eller mere korrekt end 'spanier'. De skriver endvidere, at det er noget forholdsvis nyt, at 'spaniol' udtrykker ringeagt og gætter på, at minusladningen er opstået i løbet af 1990'erne. Mange danskere har således lært i skolen, at 'spaniol' er den korrekte betegnelse.
Hos DR Sporten er man opmærksom på problemet og vil så vidt muligt undgå betegnelsen fremover - og i alle fald straks rette hvis uheldet er ude.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2012 - 1. halvår

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.