preload loader
LSR-NYTOP
windows phone 7

Over 20 klagere fandt, at det var forkert at fjerne DR Play, så længe DR ikke selv udbyder en tilsvarende og funktionsdygtig app til Windows Phone.

 

DR lukker DR Play

14. aug. 2012 13.39  Opdat.: 02. jun. 2014 13.29

Opdatering d. 2. juni 2014:
DR har nu lavet en tv-app til Windows mobil og tablet. Læs mere på dr.dk/DRTVinfo.

Baggrund:
DR Play var en app på Windows Marketplace, der gav Windows Phone-brugere mulighed for, at benytte DR NU, der ellers kun havde fungeret med Iphone og Android. I begyndelsen af juni fik DR fjernet app'en, udbudt uden om DR. Over 20 klagere fandt, at det var forkert at fjerne DR Play, så længe DR ikke selv udbyder en tilsvarende og funktionsdygtig app til Windows Phone.

DR's svar:
DR svarede, at DR Play var ulovlig i forhold til bl.a. rettighedslovgivningen og at udbyderen derfor var blevet bedt om at fjerne den. Derudover forklarede DR, at man har lavet DR NU så den kan ses via mobilbrowsere. DR har valgt at bruge en åben videostandard, der fungerer på alle smartphones - blot endnu ikke Windows Phones. Dog blev det understreget, at DR er i tæt dialog med Windows Phone-producenten og arbejder på at løse problemet.

Konsekvens og opfølgning:
Til efteråret bliver Windows Phones opgraderet til Windows 8 - hvilket forhåbentligt medfører, at det også bliver muligt at se DR NU på denne telefon. Ifølge DR's oplysninger er der forholdsvis få Windows Phone-brugere i Danmark. Det relativt lave tal indgår i DR Mediers overvejelser om, hvorvidt der skal bruges ressourcer på en app specifikt til denne standard. 

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2012 - 1. halvår

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.