preload loader
LSR-NYTOP
Vagtlæge

Et indslag i 21 Søndag om vægtlæger blev bekyldt for at favorisere regionerne i lægekonflikten.

Foto: Birgitte Melbye © DR

 

Indslag om vagtlægeordning i 21 Søndag den 2. juni

 

Baggrund
DR Nyheder modtog 94 henvendelser om et indslag i 21 Søndag, der fortalte, at vagtlæger tjente flere penge på at behandle patienter direkte over telefonen frem for at sende en læge ud til den syge. Klagerne mente, at der var tale om et partsindlæg til fordel for regionerne. Mange anførte, at beløbet på 18.000 kr., som blev angivet i indslaget, som det højeste beløb en vagtlæge kunne tjene pr. vagt, var urealistisk.

DR's svar
DR svarede, at tallene stammede fra en stikprøveundersøgelse fra Region Midtjylland foretaget af Danske Regioner i 2009. Den viste, at der forekom eksempler på, at vagtlæger tjente 18.000 kroner på en vagt, og at gennemsnitslønnen for vagtlæger er 10.000 kroner pr. vagt. Det var klart kildeangivet, hvem der havde lavet undersøgelsen, og dermed hvor tallene stammede fra. Indslaget fortalte også, at lægerne ikke selv har foretaget en tilsvarende undersøgelse, men at Lægeforeningen selv estimerede gennemsnitslønnen til 5-8.000 kroner pr. vagt. DR understregede, at historierne om vagtlægernes honorarordning ikke var udtryk for et partsindlæg i den verserende arbejdsmarkedskonflikt. Historien var derimod journalistik og blandt andet opstået på baggrund af cases, der havde henvendt sig til DR med deres historier.
Hvor nogle opfattede debatten om honorarordningen som et partsindlæg til fordel for regionerne, oplevede atter andre TV-Avisens indslag d. 4. juni om Region Hovedstaden som et partsindlæg til fordel for lægerne. DR måtte derfor understrege, at ingen af historierne var tænkt som partsindlæg for nogen. Vagtlægeordningen var i øvrigt ikke en del af den verserende konflikt mellem de praktiserende læger og regionerne.

Opfølgning
Det er tydeligt i denne sammenhæng - ligesom det har været det i forbindelse med lærerkonflikten, at der er særlig stor opmærksomhed omkring indslag, der berører en faggruppe, der er i konflikt. Mange af henvendelserne var netop fra læger, som klagede over dette sammenfald. DR må naturligvis ikke blive part i en given sag, men må på den anden side heller ikke være håndsky, fordi en vigtig nyhed tilfældigvis omhandler en faggruppe, som er i konflikt. DR skal fortsat sikre denne balance og udøve den fornødne kildekritik.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2013 - 1. halvår

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.