preload loader
LSR-NYTOP
Deadline

Det er under en debat i Deadline med Inger Støjberg (V), at bemærkningen om biskop Karsten Nissen faldt.

© DR

 

Deadline-interview med bemærkning om biskop Karsten Nissen

10. feb. 2014 09.54 

Baggrund
Over tyve seere klagede over, at Deadline-vært Adam Holm under en udsendelse den 8. juli fejlagtigt påstod, at Viborg-biskop Karsten Nissen nægter at give hånd til kvindelige præster. Ordene faldt, da Adam Holm stillede et spørgsmål til Venstres Inger Støjberg under en debat om integration og Islam.

DR's svar
DR bragte dagen efter udsendelsen en berigtigelse på såvel DR's Fejl & Fakta-side som i Deadline-udsendelsen kl. 23, ligesom biskop Karsten Nissen modtog en undskyldning.

Opfølgning
Fejlen skyldtes en beklagelig misforståelse, som kan være svært helt at undgå i en live-situation, hvor debatten kan være ophedet. Deadline stiller som format store krav til en vært, da man ønsker at turde stille de mere kontroversielle spørgsmål og sikre en levende debat i studiet. Det kan betyde, at man ikke altid på forhånd har kunnet planlægge, præcist hvor debatten styrer hen. Men det er taget til efterretning, at det fordrer særlig præcision, når man i en debat nævner tredjepart, som ikke selv er til stede til at svare på kritik.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.