preload loader
LSR-NYTOP
dirch

"Dirch" var en af de film, som DR ikke havde rettigheder til at vise på nettet.

 

Manglende rettigheder til at live-streame film

10. feb. 2014 10.55 

Baggrund
Omkring 30 seere klagede over, at DR i juledagene slukkede for live-streamingen af DR1 i forbindelse med visningen af flere film - herunder "Dirch" og "En kongelig affære". Når brugerne forsøgte at se DR1 på nettet, fik de beskeden: "Af rettighedsmæssige årsager kan vi ikke afspille visse udsendelser og live tv udenfor Danmark. Sidder du ved en computer med en udenlandsk IP-adresse, kan det være grunden til at du ikke kan se programmet."  DR havde i juledagene også lagt en besked på hjemmesiden, hvor man oplyste om, at visse udsendelser ikke kunne ses online pga. manglende rettigheder.

DR's svar
DR slukker for live-signalet i enkelte tilfælde, hvor DR ikke har eller kan få rettighederne til visning på internettet. Det drejer sig bl.a. om ca. 10-15 danske film om året, som er omfattet af en aftale mellem DR/TV 2, Det Danske Filminstitut (DFI) og filmbranchen for perioden 2006-2010. DR skal betale en høj pris for at kunne live-streame danske film fra denne periode og har derfor fravalgt denne mulighed.

Opfølgning
Der er i 2012 indgået en ny aftale, hvor rettigheder til at live-streame danske film på tv indgår. Aftalen omfatter alle de titler, som DR har indgået aftale om i perioden 2011-2014. DR arbejder samtidig for at sikre sig flere net-rettigheder inden for rimelige økonomiske rammer.
DR Medier oplyser desuden, at man fremover vil informere seerne bedre om årsagen til slukningen af live-streaming.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.