preload loader
LSR-NYTOP
DRUO

DR sagde farvel til DR UnderholdningsOrkestret efter 75 år. Med den nye musikplan vil DR styrke DR SymfoniOrkestret, DR BigBandet og DR’s kor både kunstnerisk og ressourcemæssigt.

Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1

 

Nedlæggelsen af DR UnderholdningsOrkestret

21. jan. 2015 12.22 

Baggrund
Medieforliget mindskede DR’s samlede økonomi med 75 millioner kr. samtidig med, at DR blev pålagt at finansiere en række nye indholdskrav. I september måned offentliggjorde DR en økonomiplan for 2015-18, der skulle sikre sammenhæng i DR’s økonomi og omstilling til en stærkt forandret medievirkelighed. I planen indgik nedlæggelsen af DR UnderholdningsOrkestret (DRUO) fra 1. januar 2015 og en ny musikplan. Den skulle bl.a. sikre de tilbageværende ensemblers kunstneriske udvikling, og at DRUO’s repertoire og virksomhed i størst muligt omfang også i fremtiden blev dækket - i et øget samarbejde med hele det danske professionelle musikliv. Efter beslutningen klagede et halvt hundrede seere og lyttere over tabet af DRUO via Kontakt DR, ligesom der blev oprettet protestgruppen Bevar underholdningsorkesteret på Facebook med over 51.000 likes og yderligere indsamlet over 40.000 underskrifter i protest mod lukningen.

DR’s svar medie
I svarene præciserede DR, at beslutningen om at nedlægge DRUO var taget af økonomiske grunde og ikke ud fra en vurdering af DRUO’s kvalitet som orkester. DR beklagede, at man ikke kunne bevare DRUO, der har spillet en vigtig rolle i dansk musikliv i 75 år. Men man fastholdt også, at det i den givne økonomiske situation var nødvendigt at prioritere ligesom på DR’s øvrige områder, og at musikplanen vil sikre, at DR også i fremtiden kunne give befolkningen oplevelser af den levende musik i allerhøjeste kvalitet - på tværs af både det klassiske og det mere moderne repertoire og også til nye lyttere og koncertgængere. Omlægningen vil indebære en styrkelse kunstnerisk og ressourcemæssigt af DR SymfoniOrkestret, DR BigBandet og DR’s kor.

Opfølgning
Med indgåelse af den nye Public Service kontrakt med Kulturministeriet den 18. december 2014 står det fast, at DR nu arbejder videre med musikplanen og de tilbageværende ensembler, 200 professionelle fastansatte musikere samt børn og unge i korskole og børnekor.

 

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2014 - 2. halvår

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.