preload loader
LSR-NYTOP

Et stort antal henvendelser kritiserede DR for overvejende at dække Folketingsvalget til fordel for de røde partier.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1

 

Tendentiøs dækning af valget 2015

03. sep. 2015 12.24 

Baggrund
I løbet af den meget omfattende valgdækning modtog DR over 200 klager, der handlede om partisk eller tendentiøs journalistik. Det handlede om, hvorvidt DR favoriserede forskellige kandidater og partier, og om hvorvidt den ene politiske blok blev behandlet bedre end den anden. Et flertal af klagerne henviste til, at DR havde haft tendens til at favorisere rød blok.

DR's svar
DR svarede, at man ikke forfølger nogen politisk dagsorden, og at det er forpligtelsen til at være uafhængige og saglige, der driver DR-journalisterne i deres arbejde. Valgdækningen var ikke dikteret eller ansporet af noget politisk standpunkt, men alene drevet af et ønske om at oplyse, samle og udfordre den danske befolkning med journalistik og debat baseret på fakta og fairness.
DR svarede desuden, at man under en valgkamp udvælger historier ud fra de samme nyhedskriterier som til daglig, og hvis en politiker kommer i stormvejr i debatten, følger man naturligvis også udviklingen i den sag. Det kan således hænde, at et indslag kan opleves som om det falder ud til fordel for den ene eller den anden blok, ligesom taletiden ikke nødvendigvis er nøjagtigt fordelt i de enkelte udsendelser. Dog forsøger man, på den samlede flade at sikre, at ingen forfordeles, og at alle aspekter af det politiske billede dækkes. Over den samlede valgkampsperiode går DR's valgdækning lige kritisk og afsøgende til alle parter.

Opfølgning
En af DR's fornemste opgaver under en valgkamp er - på vegne af danskerne - at stille spørgsmål og forholde sig kritisk til de udsagn politikerne kommer med, så seere og lyttere bliver rustet til selv at tage stilling i den demokratiske debat. Det gælder både for politikere fra blå og rød blok. Det mener DR faktisk lykkedes ret godt under valgkampen.
Det er dog erfaringen, at en kritisk tilgang ind imellem kan blive forvekslet og opfattet som farvet journalistik, hvor DR "holder med" en af parterne. Det var og er ikke tilfældet. DR insisterer på altid at kunne stille kritiske spørgsmål til dem, der har magt og indflydelse og stræber efter at få begge dele - uanset hvem de er, og hvor de måtte komme fra.
DR oplevede i øvrigt under dette valg en eksplosion i partiernes kampagne-aktiviteter på sociale medier, hvilket udgør en ny udfordring, da tweets og Facebook-opdateringer med et klart politisk formål blander sig med vælgernes og ikke altid er til at skelne. Vi evaluerer nu, hvordan vi kan blive endnu bedre til at skelne vælger-input fra en professionel kampagne, og hvordan vi sikrer, at vores redaktioner ikke lader sig påvirke unødigt af politiske kampagner på sociale medier.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2015 - 1. halvår

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.