preload loader
LSR-NYTOP
citybois

Semifinalen blev endestationen for Citybois i årets udgave af X Factor.

Foto: Andreas Hüttel © DR

 

Citybois’ exit fra X Factor

03. sep. 2015 12.24 

Baggrund
Sanggruppen Citybois skabte stor opmærksomhed ved deres deltagelse i dette års udgave af X Factor. Det gav kritik, da gruppen blev stemt ud i konkurrencens semifinale. DR modtog 13 klager via Kontakt DR vedr. Citybois. Derudover blev der indsamlet mere end 1.000 underskrifter mod gruppens exit. På Facebook fik siden Vi vil have Citybois tilbage i X-Factor næsten 4.000 likes. Majoriteten af klagerne fandt, at gruppen var blevet sendt ud af konkurrencen på forkert grundlag og flere klagede over, at deres SMS-stemme ikke var gået korrekt igennem DR's optællingssystem. Den resterende del af klagerne omhandlede et arrangement, hvor Citybois mødte deres fans. Kritikken gik på at arrangementet blev afsluttet for tidligt.

DR's svar
DR afviste, at der var fejl ved optællingen af stemmer i forbindelse med Citybois' exit fra X Factor. Flere af stemmerne var afgivet for sent, hvorfor de ikke kunne tælles med. Det omtalte arrangement, var ikke et arrangement, DR var ansvarlig for. Det var lavet af produktionsselskabet BLU A/S, som står bag X Factor. 

Opfølgning
Der var generelt set en god modtagelse af årets X Factor, og DR glæder sig over den interesse programmet vækker. DR har ingen interesse i en unfair konkurrence og en revisions erklæring har bekræftet, at alt var gået rigtigt til.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2015 - 1. halvår

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.