preload loader
LSR-NYTOP
pornotema

En hel uge satte DR3 fokus på porno. Krænkende og stødende mente flere af DR's brugere.

Foto: a_kartha © Stock.xchng

 

Pornotema

03. sep. 2015 12.23 

Baggrund
I forbindelse med en temauge om porno på DR3 modtog DR en række klager fra utilfredse seere, lyttere og brugere. Dele af DR's pornotema blev opfattet som stødende og klagerne gik bl.a. på pornografiske billeder i artikler på dr.dk. Endvidere var der kritik af spots for pornotemaet på DR's kanaler, hvor børn blev udsat for DR's egenreklamer i form af pornografiske billeder og stødende sprogbrug. Samlet har Kontakt DR modtaget 15 formelle klager i forbindelse med DR's pornotema og et tilsvarende antal kritiske mails.

DR's svar
DR fremhævede i svarene, at porno er tabubelagt. Syv ud af ti danskere mellem 20 og 40 år bruger porno, viser en undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov fra 2014. Samme undersøgelse viser, at stort set ingen taler uopfordret og helt åbent om porno. DR3's målgruppe er de 15-40-årige, og da pornoens fremstilling af seksualitet, kønsroller og kropsidealer kan have stor betydning, er det relevant at oplyse og tale om porno, så de unge bliver bedre rustet til at afkode og reflektere over den porno, de møder på deres vej. Derfor er det relevant, at DR3 behandler porno og danskernes forbrug af det i et tema.
Pornotemaet bestod af flere forskellige serier og indkøbte dokumentarer til at belyse temaet porno på, der hver især har forskellig indgangsvinkel, også journalistisk/kritisk, og det er vigtigt at slå fast, at selvom de behandler porno, bliver der ikke vist porno i nogen af dem. Der optræder dog ind imellem naturligvis mere og mindre afklædte mennesker, i både mere og mindre udfordrende scener.

Opfølgning
DR har haft stor succes med at få seere og brugere til at snakke om, diskutere og debattere porno på DR's sociale medier. Andre medier har i stor stil samlet op på temaet, og fundet det relevant.

 

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jesper Termansen, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på lsrred@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

DR Indefra: Lytternes og seernes redaktør taler om sine 11 år i DR

Den 1. november 2015 stopper Jacob Mollerup som lytternes og seernes redaktør hos DR. I den anledning var han i DR Indefra d. 26. oktober for at tale om sine 11 år på posten i DR. I programmet fortæller han om hvordan han ofte har følt sig på "tålt ophold" i DR.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Kritikkens top 20 > 2015 - 1. halvår

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.