Sådan får du DR med kabel-tv/ fællesantenne
Alle kabelnet- og fællesantenneanlæg er forpligtet til at distribuere DRs tv-kanaler digitalt. Hvor de enkelte programmer er placeret i de enkelte kabelnet kan variere, men du kan finde information om dette hos din udbyder.
Det afhænger af sammensætningen af din udbyders kanal-pakker, hvilke af DRs tv-kanaler du kan modtage. Da DR1, DR2, DR K og DR Ramasjang har såkaldt "must carry"-status, vil de være indeholdt i din udbyders grundpakke, mens muligheden for modtagelse af DR Update og DR HD ofte vil kræve bestilling af en større tv-pakke.
Med DR via kabel-tv eller fællesantenneanlæg får du, ligesom ved modtagelse med antenne, adgang til den særlige synstolkning ved udvalgte udsendelser.