Satellitdata og dækning
Læs om Thor 5s og Sirius 4s data og se hvilke områder af Europa, de dækker:
Hvem kan du ringe til?
Har du brug for hjælp vedrørende satellit, så ring til Canal Digital eller Viasat. Spørgsmål vedrørende DR i udlandet stilles til Canal Digital eller Radio Solymar:
DR på satellit
DR tv har siden 1996 været tilgængelig i analog form via satellit. I dag benyttes der digitale signaler, der sendes fra satellitterne Thor 5 på positionen 1 grad vest og Sirius 4 på positionen 5 grader øst.
Af ophavsretsmæssige grunde er DR nødt til at kryptere satellitudsendelser, da de kan modtages uden for landets grænser og dermed i områder, hvor DR ikke har rettigheder til at vise en række af de programmer, der sendes på DR1 og DR2.
Modtagelse i Danmark
"DR alene kort"-ordningen er ophørt. Hvis du ønsker DR via satellit i Danmark, skal du henvende dig til Viasat eller Canal Digital og bestille en programpakke.
DR-modtagelse i Sydeuropa
Fra satellitpositionen 1 grad vest har seere i Portugal, Spanien, Italien, Grækenland samt dele af Tyrkiet mulighed for at modtage DR1 og DR2 og DR Radio P1, P2, P3, P4 (København) samt DR Klassisk.
Afgiften for at modtage DR vil i 2010 beløbe sig til €304 inkluderet lokale skatter og afgifter.
Ønsker du mere information om, hvordan du modtager DR i Sydeuropa, kan du kontakte Radio Solymar - se kontaktoplysninger i boksen til højre.
Modtagelse af DR1 og DR2 i Sverige og Norge
DRs aftale med Canal Digital om distribution af DR1 og DR2 på satellit i Sverige og Norge er udløbet. DR arbejder på at finde en ny løsning, men det er endnu uvist, hvornår DRs kanaler igen vil kunne modtages via satellit i Sverige og Norge.
Kanalerne kan dog modtages hos flere forskellige udbydere af kabel-tv og bredbånds-tv. Har du svært ved at finde en udbyder i dit område, anbefaler vi, at du tager kontakt til Copyswede i Sverige eller Norwaco i Norge, som herefter vil forsøge at hjælpe dig: