preload loader
omdr1024 top

Udsigten til Landskrona og den nye digitale sendemast (på vandtårnet i midten af billedet), som skal forsyne de nordsjællandske antenner med et skarpt digitalt signal fra DRs og TV 2's kanaler.

Foto: Uffe Johansen

 

Skrevet af: Lars Winge

 

Send eller anbefal link

Forbedrede digitale tv-signaler til Nordsjælland

29. nov. 2007 15.33 Nyt fra DR

Beboerne langs Øresundskysten, der vil se digitalt tv fra DIGI-TV (kanalerne DR1, DR2, TV 2 og TV 2/ Lorry), kan nu få deres ønske opfyldt.

Efter langvarige, internationale høringer og forhandlinger er det lykkedes at få placeret en hjælpesender i toppen af vandtårnet i Landskrona, som det gør det muligt for nordsjællandske seere at modtage de danske, digitale tv-signaler.

Den naturskønne placering med skrænter ned til Øresund har hidtil gjort det særdeles vanskeligt at modtage signalerne fra Hove-senderen ved Roskilde, og derfor er det glædeligt, at det nu lykkedes at opnå enighed med de svenske myndigheder om opsætning af en digital sender i Landskrona.

Om DIGI-TV

DIGI-TV I/S er et selvstændigt selskab ejet af DR og TV 2 og som er udstyret med den digitale sendetilladelse for de to ejeres public service-kanaler: DR1, DR2, TV 2|DANMARK og TV 2-regionerne.

 

Med denne senderplacering midt på den svenske Øresundskyst kan de danske seere med samme UHF-antenne modtage både de danske og de svenske DTT-signaler, hvis antennen peger mod Landskrona og dermed også mod den skånske hovedsender ved Hörby. Netop langs Øresundskysten har det hidtil været nødvendigt at benytte to UHF-antenner for at modtage både de danske og de svenske digitale tv-kanaler, men sådan er det altså ikke længere.

Den danske DTT-sender i Landskrona er en såkaldt gapfiller (hjælpesender), der med vandret polarisering indgår i det nordsjællandske SFN netværk (Single Frequency Network) med en sendestyrke på 800 Watt på kanal 51. I den digitale verden er det muligt at lade en hel række sendere indgå i et netværk, hvor de på samme frekvens understøtter hinandens effekt i modsætning til den analoge verden, hvor hver enkelt sender udstyres med sin egen frekvens for at undgå forstyrrelser.

 
Interesse
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Nyt fra DR

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.