preload loader
omdr1024 top
DR Nyheder

DR1s image har aldrig stået stærkere end nu. Det viser årets 'Brand Asset Valuator'-analyse.

Foto: Rasmus Lind © DR

 

Send eller anbefal link

Danskerne elsker DR1 mere end nogen sinde

18. feb. 2010 11.06 Nyt fra DR

DR1s image har aldrig stået stærkere end nu. Det viser årets 'Brand Asset Valuator'-analyse.

Spørger man danskerne, hvad de mener om DR1, er de mere positive end nogen sinde før. Anderledes, modig, original og enestående er nogle af de tillægsord, som danskerne fremhæver, når de i en årlig måling af DRs image bliver spurgt om deres opfattelse af DRs moderkanal.

”DR1 er vores brede tv-kanal, som skal have betydning for danskere i alle aldre. Vi har arbejdet rigtigt hårdt de seneste par år med at gøre DR1 mere unik og give kanalen mere kant. Derfor er jeg rigtigt glad for, at arbejdet i følge undersøgelsen bærer frugt,” siger generaldirektør Kenneth Plummer.

Analysen viser, at danskerne især vurderer TV Avisen væsentligt højere end før, og at det nok er en af forklaringerne den flotte vurdering.

Seriøs og underholdende
DR1's kanalchef Ulla Pors tror, at grunden til at danskerne tilsyneladende elsker DR1 mere end nogensinde før, blandt andet er, at kanalen både rummer det seriøse og det underholdende:

”Jeg tror, danskernes vurdering bunder i, at de oplever en dansk tv-kanal med en særlig kvalitet, som skiller sig ud med mange ægte og vedkommende programmer. Og så tror jeg, det er et resultat af vores arbejde med fortælleglæden over for vores værter og i udvælgelsen af programmer fra den stærke dokumentar til X Factor,” siger DR1’s kanalchef Ulla Pors.

At DR1 er blevet en mere populær tv-kanal smitter også af på DRs koncernbrand, og målingen af DRs mange kanaler og programmer bliver vurderet til at være den bedste nogensinde for DR. Således viser målingen også markant fremgang for både P1, P2 og P4, mens de klassiske stærke brands som DR2 og P3 fortsat klarer sig godt. Konklusionerne stammer fra den årlige Brand Asset Valuator-analyse, der i Danmark gennemføres af firmaet Bates Y&R.

 
Interesse

Specialprogrammer stortrives som podcast

26. jan. 2012 12:56Lyttertal

’Mads og Monopolet’ og ’De sorte spejdere’ topper stadig listen over DRs mest downloadede podcast, men en ny tendens er, at især de mindre specialprogrammer får tilført nyt liv i podcast-universet.

 

DR havde en birolle i 18 Robert-priser

6. feb. 2012 11:40Priser

’Melancholia’ og ’Dirch’ blev de helt store ”prishøstere” ved Robert-uddelingen i Cirkusbygningen søndag.

 

Morgendagens jazzstjerner pingponger med DR Big Bandet

9. feb. 2012 13:25Musik

Fredag er der 'Jazz-Factor 2012' i Koncerthuset med en forvokset udgave af DR Big Bandet. DR-musikerne har nemlig slået sig sammen med talentfulde unge mennesker fra Københavns to musikkonservatorier.

 

Vind eksklusiv MGP-trøje

Du har chancen for at vinde en sweatshirt, som kun årets MGP-deltagere og deres managere ellers har.

 

Dagen i dag - i DRs arkiver

Mandela løslades

Den 11. februar 1990: Efter 27 år bag tremmer forlader den sydafrikanske politiske leder, Nelson Mandela, fængslet til fods og holder sin første tale til folket.

 

Næste uges DR

Her får du et par smagsprøver på programmer og arrangementer, der er værd at holde øje med i DR fra den 9.-15. februar 2012.

 

Få nyhederne om DR først

Tilmeld dig DRs nyhedsbrev og få nyt om DR generelt og DRs programmer i din mailboks.

Nyhedsbrev

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Nyt fra DR

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.